Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kj. M.: Kritiske Dage i 1891
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schweizerpassene; den 28. September ualmindelig
hæf-tige Hvirvelstorme i Nord- og Østersøen, Stormflod i
Nordsøen den 2. Oktober og samtidig talrige Uvejr i
Tyskland.
De strængt videnskabelige Astronomer stille sig
i Reglen haanligt afvisende overfor Falbs
Forudsigelser. Ikke alene benægte de, at disses Opfyldelse
nu og da skyldes mere end et Træf, og fordre
en meget længere Iagttagelsesrække, end der endnu
kan præsteres, hvis man ad Erfaringens Vej skal
naa til at godkjende de Falb’ske Postulater, men de
bestride ogsaa selve Lærens theoretiske Gyldighed.
Dog ikke ganske: hans Modstandere maa stadig —
efter at have skjældt ham grundig ud — indrømme, at
der baade statistisk lader sig paavise en Sammenhæng
mellem Vejrliget og Maanens Løb, og at Maanen,
theoretisk sét, maa øve en vis Indflydelse paa de
meteorologiske Faktorer. (Falb anfører selv triumferende, at
endog Direktionen for »Deutsche Seewarte« i Hamburg
i Sommer har maattet konstatere en »paafaldende
Sammenhæng mellem Lufttryk og Maaneomløb«); kun
paastaa de, at denne Indflydelse er alt for ringe til at
kunne benyttes som Basis for Vejrforudsigelser i
konkrete Tilfælde. — Spørgsmaalet er endnu fuldstændig
aabent. Dog er der hos enkelte af Falbs ivrigste
Modstandere en Tilbøjelighed til at anerkjende, at Maanen
kan foraarsage Jordskjælv. Dette mener f. Ex. den
bekjendte Astronom M. Wilh. Meyer, Direktør for
den naturvidenskabelige Institution »Urania« i Berlin;
men han forklarer Maanens Virkning paa Jordmassen
noget anderledes end Falb og anvender i øvrigt paa
denne de vittige Ord, hvormed den store Kepler
ironiserede over sine egne nødtvungne, astrologiske
Præstationer: »Wenn das Rathen so auf das Ja und
Nein gerichtet ist, so trifft man allwegen ungefährlich
den halben Theil und fehlet auf den halben. Das
Treffen behält man nach der Weiber Art, das Fehlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
