- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1892 /
29

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1891 med Portræter - Peter Hansen: Fru Johanne Luise Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johanne Luise Heiberg.

Født den 22. November 1812. — Død den 23. December 1890.

aar dette læses, vil Fru Heibergs Erindringer
sagtens være mange i Hænde og kendte i vide
Kredse. Det vilde derfor være at bringe Ugler til
Athen, om disse Linjer indlod sig paa at drage
de biografiske Omrids af Johanne Luise Heibergs
Levned og Gerning efter det Materiale, der i
Nedskrivningens Øjeblik foreligger paa forskellige
Steder —- Billedet vilde blive mat og svagt i
Sammenligning med Selvfortællingens individuelle Liv,
ikke at tale om, at dets Lighed maaske vilde blive
mangelfuld. Som Tekst til hendes Portræt vil jeg
derfor blot meddele nogle personlige Erindringer
og Indtryk, som muligen vil bekræftes af hendes
Bog eller i al Fordringsløshed udfylde dens
Skildring.

Mit første Besøg hos Fru Heiberg falder for
godt og vel en Snes Aar siden og staar meget
tydeligt for min Erindring. Jeg havde skrevet
noget om Heiberg, og en lille Billet fra hende
takkede mig, fordi jeg baade da og tidligere havde
givet min sympatetiske Beundring for hendes
afdøde Ægtefælle Udtryk, samt indbød mig til at
hilse paa hende. Jeg begav mig da en
Eftermiddag ud ad Østerbro og om ad Rosenvænget, hvor
Fru Heiberg ejede og beboede den bekendte
anselige Villa oppe ved Strandpromenaden, som se-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1892/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free