Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1891 med Portræter - Peter Hansen: Fru Johanne Luise Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3i
tog her og hist ind paa Jonas Lies »Den
fremsynte«, som den Gang nylig var udkommen, og
hvis nordlandske Mystik havde gjort et stærkt
Indtryk paa Fru Heiberg. Dette Æmne drog andre
beslægtede med sig, og hun var snart helt inde i
en Skyggernes Verden, hvor min beskedent
fremsatte Skepsis naturligvis maatte bøje af for de
personligt garanterede Argumenter, hun førte i Ilden.
Hun havde selv oplevet for meget af den Slags,
sagde hun, til at hun kunde betvivle en usynlig
Verdens Tilstedeværelse omkring os; kun var det
ikke for alle, den oplod sig, men de, den havde
aabenbaret sig for, var saa meget fastere i
Overbevisningen om dens Eksistens. For hende havde
den vist sig allerede i hendes tidlige Barndom —
mangen Gang, naar hendes Omgivelser trode, hun
sad alene og legede med sig selv, havde hun
yndige Smaavæsner til Selskab, som fortalte hende
om Felandets Herlighed, og med hvis Færd og
Tale hun var fortrolig, som om de kunde være
hendes naturlige Legekamerater. Hun havde i
sit Ægteskabs første Tid betrot Heiberg disse
Barndomsminder, og han havde deraf taget
Motivet til nogle af Optrinene i »Alferne«.
Hendes Stemme, medens hun fortalte, var
naturligt eller kunstfærdigt afdæmpet efter Tystheden
i Stuen, men Ordene faldt med den Klarhed og
rette Vægt, som gjorde hende til Replikens Mester.
Gennem Dunkelheden lyste hendes Øjne i Glans
fra Kaminilden, det hvide Hovedtøj gav hende et
sibylleagtigt Udseende, og som Baggrund for det
hele medbragte jeg forud Forventningen om den
mærkelige Personlighed, jeg skulde stedes Ansigt
til Ansigt med — hvad Under da, at jeg var
ligesom lidt fortumlet, da jeg omsider sagde Farvel,
og at jeg ude paa den vaade Vej, hvor Tøsneen
imidlertid var begyndt at sjappe ned, forekom mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
