- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1892 /
95

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Spejlet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I95

Nej, ikke om hun fik Guld. Saa kunde hun gærne
se sit Billede fra før inde i det sorte Spejl. Nej,
det vilde hun ikke. Hun behøvede heller ikke at
faa yderligere at vide, hvordan hun kom til at se
ud som gammel Kone. Hun havde fattet det
Varsel, hun fik før. Eller var det maaske den
virkelige Sandhed, som hun blot havde været blind
for? Var det ogsaa hendes første Efteraarsdag i
Dag ? Ja, hun mærkede, at hun begyndte at ældes.
Hun syntes, hun skrumpede ind og blev lille i
Sengen. Nu vilde det komme og tage hendes
Ungdom, gøre hende vreden og vissen og røve
hendes Haar, som Vinden tog Træernes Løv. Saa
skulde hun rokke rundt som en lille rynket,
gammel Kone, der ikke kunde støtte paa Benene,
mange mange Aar, før hun endelig fik Lov til at
dø. Nej, det maatte ikke være saadan; det var
noget taabeligt Snak; hun var ung og rund og
rød ; hun vilde endnu drikke dybt af Livets Vin.
Hun vilde endnu plukke Favnen fuld af Glæde.
Det var blot dette mugne Hus, der gjorde hende
syg. Bare de kunde komme hjem, hjem, straks,
hun vilde gærne rejse hele Natten i Rusk og Regn
for at komme herfra. At Ernst ikke ogsaa kunde
komme; han skulde nok snakke hende fra alle
disse Taabeligheder. Det kom sig blot af, at hun
laa ene her. Alle de Lyd var ogsaa nok til at
gøre en kruset i Hovedet. Nu regnede det tilmed
gennem Taget. Hun hørte det Dryp i Dryp paa
Loftet, som om nogen trippede om deroppe. Det
var ogsaa bedrøveligt, at hun ikke havde sig et
lille Barn; det vilde gøre hende tryg at høre det
drage Aande i Mørket. — Naa endelig; nu kom
han da op ad Trappen. Nej, det var ikke ham.
Det var ikke andet end Marta, der gik hen til sit
Værelse i Gavlen. Hun nynnede nok saa fornøjet
en Mazurkamelodi, som hun vel havde hørt paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1892/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free