Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Spejlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Hun vilde tænke paa noget andet, noget ganske
dagligdags, det Tæppe, hun broderede paa. Der
gik den Linje, og der gik den; der var et Hul,
som skulde fyldes med kirsebærrødt, og der skulde
hun bruge graat. Aa, de dumme Farver! Aa, det
dumme Tæppe!
Hun stirrede mat ud i Mørket. Hun kunde
snart ikke mer. Det saa ud, som der gled smaa
lysende Prikker om i Stuen, de bugtede sig ud og
ind, blev borte og kom igen. Saa syntes hun, der
dannede sig allehaande Ansigter derude, glimtvis,
utydelige, en blank Tinding, en smal Næse, et
mørkt Skæg. De viskedes ud saa hurtig, at hun
ikke kunde holde dem fast. Pludselig kendte hun
sit eget Ansigt; ikke det gustne fra før, men som
hun havde set det mange Gange i Lys og
Lystighed, med leende Mund og straalende Øjne. Hun
saa det atter og atter, hun huskede Udtrykket og
Stillingen og kendte de Kjoler, hun havde haft
paa, den lilla og den bleggule og den vissengrønne.
Det var, som om hendes Skygge fra mange glade
Aftener var kommen her ud for at ærgre hende med
Minder og Sammenligninger. Men hun misundte
alligevel ikke disse unge muntre Aasyn. De gav
hende heller ingen Trøst. Hun rødmede af Skam
ved at se dem glide forbi. Alle disse leende
Munde syntes stivnede i en unaturlig Grimasse.
Hvad var disse unge Ansigter andet end sminkede
Lig med døde Glasøjne? Og den Skoggerlatter,
der lød for hendes Øren gennem den dryppende
Regn, var saa gold som de Ord, der dengang
gjorde hende glad, og grov og skraldende som
Martas før. Skulde hun da altid plages af denne
Sammenligning! — Og det blussende Ansigt dér
med de svømmende Øjne og det tynde glattede
Haar- var det Ernst, hendes Mand? Hun syntes,
hun kunde mærke hans Vinaande; han mindede
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>