Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Spejlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
gangerkulde mellem dem. Og dog vilde hun ønske,
hun kunde løbe til ham, som da hun var en lille
Pige, han tog paa sit Skød og strøg over Haaret.
Da hun var en lille Pige. En Sværm af gamle
Minder fløj skrigende gennem hendes Sjæl. Hun
trykkede sig ned i Sengen. Hvor var det dog
længe siden! Hun syntes at se sin Barndom
hinsides en uhyre Afgrund. Hun stod paa den yderste
Brink, men der var ingen Vej over. Og Tidens
hylende Stormvind rasede gennem Kløften og aad
dens Sider. Den Susen havde hun aldrig hørt før;
nu fornam hun den, saa hun bævede til sin
Hjærte-rod. Nu følte hun for første Gang, hvad det vilde
sige, at alle de Aar uigenkaldelig var tabte. Hvad
havde hun for dem? Hvad havde hun vundet af
dem? Hvor var de Spareskillinger, hun havde
samlet? Hvad Minder havde hun med derude fra,
hvor der nu var bundløs Afgrund, men hvor der
engang havde været fast Jord for hendes Fod?
Minder —? ja, Mindet om sine egne Kjoler og om
sin Mands Skjortebryst! Hun syntes, hun havde
siddet i Aar og Dage og øvet sig paa en banal
Melodi; alle sagde, at det var Livets Sang, og
nu hørte hun pludselig en overvældende mægtig
Musik, der fyldte Verden. Hun havde tidligere
hørt en svag Genlyd af den; men aldrig havde
hun forstaaet, at det var den, alting kaldte hende
til. Nu var Luften fuld af klagende Lyd; det brød
ind til hende; det bøjede sig over Sengen og
hviskede hende i Øret: Er du rede til Regnskab?
Hvor er din Sjæls Gærning! — Hun vred sine
Hænder. Der laa noget og ventede hende. Men hvor,
hvor? Det gjaldt mer end Livet at finde det. Og
Livet smulrede hen. Hvert Blad derude hviskede,
at nu maatte hun haste, hviskede med onde,
sendrægtige Tunger, og Regnen mumlede om det,
utydelig, som kvalt af Graad. Søen langt borte
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
