Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Spejlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOI
necle man saa? Maaske i clet side, kvælende Dynd,
hvor ens Aande steg op som fede, bristende Bobler.
Hvor turde hun vove at dø? De lovede et Liv
efter dette. Hun var ikke vis paa, de kunde holde,
hvad de lovede. Ja, hvis man virkelig havde et
Liv, der kunde fortsættes. Men naar det havde
været Tomhed her, hvor kunde det da blive
anderledes hinsides Graven. Hvis et Liv skulde vinde
Evigheden efter Døden, maatte det have
Evighedsværd forinden. Det maatte her have krystalliseret
sig til en Diamant, der ikke kunde forgaa i Dødens
Ild. Men naar ens hele Liv kun var som det sorte
Kul, hvor skulde det da bestaa. Det var sandt,
hvad der stod, at man skulde sælge alt sit Eje og
købe en kostelig Perle. Men hvor havde hun sin
Perle? Havde hun dog blot en eneste
uforgængelig Gærning i sit Liv, som hun kunde tage med
sig ind i Evigheden, blot en Tanke saa høj og
ren, at hun syntes den ikke kunde forgaa, om saa
ingen i Verden kendte den. Da var hun vis paa,
at hun vilde dø tryg. Men hun havde dyrket
Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets
Hoffær-dighed!
Hendes Mand? Hun blev kold ved Tanken om
ham; hun syntes, han stod langt borte fra hende.
Plan var hende fremmed, næsten en Fjende. Han
havde draget hende ned i Dynd og Urenhed. Hun
væmmedes ved Tanken om, at hun havde været
ham nær. Hun gøs ved Mindet om hans Kærtegn.
Hun havde smøget al Attraa af sig. Hun vilde
helst fly ham, ind i et Kloster, hvor Tankerne var
rene som rindende Vand, ind i en Kirke, hvor hun
kunde læne sit Hoved mod den kolde Mur og lade
Sjælen løftes af de dybe Orgeltoner. Nej, hun vilde
ikke flygte, hun vilde kæmpe; ikke ind i Klosteret,
hvor de fostrer en fejg og tvungen Dyd, ikke i
Kirken, hvor Præsten præker hen over Folks Ho-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
