Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Nielsen: Sønden om Sjælland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
synes i denne Afstand at staa ret op og ned i Vandet
som Legetøjshuse paa en Spejlflade. Saa falder vi
af ind imellem Kallehave og Koster, Ulvssund aabner
sig for os, og Farten gaar nu i vestlig Retning, forbi
Borrebakke, fra hvis høje Top man kan se milevidt
ud over Landskabet, gennem Langø Vrid op til de
store Skove, som tæt ude ved Vandet, i en mægtig
Bue, kranser den sydligste Kyst af Sjælland.
Idet vi styrer op igennem Vriddet, fanger vore
Ører Lyden af Musik inde fra Stranden. Udfor
Broen ved Petersværft ligger en Jagt for Anker,
flagsmykket fra øverst til nederst, og i Farvandet ned
mod Stammenakke Skov opdager vi en hel Flotille
af Smaafartøjer, som langsomt, i det løje Vejr,
krydser sig op imod os.
Kapsejlads!
Vi løber ind under Land og ankrer. Lidt efter
kommer en Dreng roende i en Jolle ovre fra Jagten;
han skal hilse og spørge, om vi ikke vil komme
ombord i Dommerskibet. Vi siger Tak til Indbydelsen,
ror derover, kryber op og bliver modtagne af vor
prægtige Ven, Forvalteren, hvis Ansigt skinner af
Glæde over at se os.
»Goddag — Goddag, de Herrer! Og velkommen!
Vi kendte Dem jo straks — Velkommen herned
igen iaar!«
Vi hilser paa Tærø Lodserne, Skovrideren,
Skovfogden og andre Bekendte.
»Sejler Deres Baad med, Forvalter?«
»Ja, den gør; men den kan ikke komme med
idag — her er jo ingen Vind! Men det er Satan
synke mig rart at se Dem alligevel, for naar nu
Jollerne er komne op, saa gaar vi i Land og faar
en Bid Brød og en Svingom — det kan De jo nok
bruge, hvad?«
»Jotak 1«
»Det er min Neveu, Herman — rejsende — «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
