- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1893 /
168

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. M. Norman Hansen: En træt Mand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

og igen, indtil det blev det Billede, de huskede
længst. Straks, inden man kunde samle Billedets
Enkeltheder, var det som et ubestemmeligt forvirret
graat Dyb, hvorfra noget glubsk stirrede en i Møde.
Saa skelnede man fra den matte graa Baggrund et
Virvar af brede Penselstrøg, der, sete i respektfuld
Afstand blev til noget, som kunde ligne en lækker
blød Skindhue, af Skind, der i Farven næsten gik
over i det graa bag ved, og en bred, brusende
Skindkrave, dannet af de umuligste Farveklatter, der
dog paa Afstand smeltede sammen i en blød graa
Tone, som blaat Ræveskind — og puttet ned i alt
dette Skind noget som et Par griske Rovdyrøjne
og en smilende Mund, der viste de blankeste Tænder
mod en. »La bete snuvage«, det vilde Dyr, stod der
i Kataloget. Det var hende selv, der havde fundet
paa dette Navn til sit Portræt, — hende selv, ja,
og hendes Mand, Grossereren, havde syntes, at det
var en morsom Ide.

Jeg husker de lyse Foraarsdage, vi mødtes
deroppe i Udstillingssalen, som den Gang var helt ny,
han med et mere og mere blaseret Smil,
efterhaanden som det blev afgjort slaaet fast i Folks
Bevidsthed, at hans Kunstværk var det rene Vanvid.
Men hun sagde, at han havde forstaaet hende
som ingen anden. Og der var Dage, hvor hans
Smil var saa lykkeligt, og hvor han brød sig saa
uendelig lidt om, hvad der blev sagt om ham —
saa vidste jeg, at de havde været sammen paa hans
Atelier og nu skulde træffes lige som ganske
tilfældigt her oppe, og hun kom da ogsaa, det vilde
Dyr, i brusende Skind som paa Billedet, og hendes
Øjne glinsede, og Cigaretrøgen hang endnu i hendes
Skindkrave. Og jeg vidste, de havde tusende
Hemmeligheder og Planer og Drømme sammen. Thi
han og jeg, vi var meget unge den Gang, og han
kunde ikke holde sin Hemmelighed for sig selv. Der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1893/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free