Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Kiosken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiosken.
Hr. Tantet er en gammel Soldat, og der hænger
•altid en Broncemedaille paa hans Bryst — aa, en
Broncemedaille stor som en To-Sous. Han holder
meget af — mens han sidder der med Armene
støttede paa sit Avisbord og opskudte Skuldre og
mest af alt ligner en tandløs, gammel Lænkehund i
sit Hus — at lade en forstaa, at han har vundet sig
Kobbermønten ved Magenta, hvad der slet ikke er
sandt. For Hr. Tantet fik simpelt hen Tegnet for
fem og tredive Aars Tjeneste, da han afskedigedes
af Hæren og fik Pladsen paa Hjørnet her, i sin
Kiosk.
Det er Byen Paris, som har givet ham Kiosken.
Det vil sige ikke egentlig til ham, men til Enken
efter en Kammerat, Enken efter en Underofficer, der
nu hedder Officersenke — for der gives ikke
Underofficers enker i Frankrig — og som hver Dag
kommer til samme Klokkeslet, en pyntelig-stram og
spidsnæset Gammeldame at se til; i sort Kniplingshat
og med en Silkepose, kommer hun hver Dag for at
hente sin Afgift, en Frank, paa hvilken hun giver
Hr. Tantet fire store Kobberpenge tilbage. I syv
Aar er Fru Duboc nu kommen hver Dag til samme
io
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
