Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. M. Norman Hansen: Smørland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smørland.
Solen staar lavt i Nordvest, inden en halv Time
Til den være sunken i Havet; den skinner stikkende
ind under Solsejlet over Oceandamperens Dæk, saa
min Dame drejer sin Steamer-chair halvt om og beder
mig stille mig saadan, lidt til Siden for hende, for
at skærme mod det skarpe Lys. Der falder skraa
Skygger af Røstet og tykke Tov hen over Dækket,
øg Jærnkettingen, der løber i en aaben Rille langs
Rælingen, kaster sin Skygge hen under sig, saa den
kommer til at se ud livagtig som et Slangeskelet —
foran os ser vi ud over det dybblaa Hav, der ligger
roligt med lange, dovne Dønninger; hist og her hæver
de sig, til Farveskæret over dem bliver rødlig-lilla,
spidser sig til og brydes i lette Skumkamme, der
straks efter glattes ud og ruller videre i ny
Dønninger — og langs Skibssiden spiller Regnbuefarver
i Skumstøvet fra den fraadende Bølge, som Stævnen
skærer gennem Vandet — langt forude i den fjerne
østlige Horisont tegner sig Land mod den klare
Sommerhimmel, taaget Land med høj Kyst.
Vi ved, der er intet Land, det er bare fjerne
Taagebanker, der skuffer Øjet, det, som Søfolk kalder
»Smørland«; vi ved, der er vel hundrede Mil, inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
