Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Engelskmændene og vort Forhold til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Denne Opgave, tror jeg, har to Sider: For det første:
Tolket skal udvikle sine nationale Eiendommeligheder til
størst mulig Fuldkommenhed, saaledes at disse bliver af
Betydning for andre Folkeslags Dannelse; endel af vore
Musikere, Malere og Digtere har arbeidet i denne
Ket-ning; for det andet: Folket skal tilegne sig alt
betydeligt af det fremmede, danne et Samlingspunkt for
Ver-densdannelsen og, om muligt, føre denne et lidet Skridt
videre. Store Folkeslag har en større Fristelse til at
stænge sig ude fra andre, hvilket let kan rustificere dem;
men dette er dog langt farligere for en liden Nation.
Nøie Kjendskab til det bedste af, hvad de fremmede har
præsteret, er absolut nødvendigt for et lidet Folk som
det norske, og det ikke alene for det andet, men ogsaa
for det første Punkts Skyld. Man bygger ikke norsk
Kultur ved at stænge sig ind i sin Fjældbygd. Men
netop i dette Stykke staar vi vistnok langt tilbage; vi
følger ikke saaledes med i Tidens Aandsarbeide, som vi
burde.
Dette gjælder vel i særegen Grad overfor England.
Næsten hele vort Kulturliv, vore Skoler, vort
Kirkevæsen og vore Bøger har vi hentet fra Tyskland;
Engelsk forstaaes ikke engang af alle dannede; engelske
Bøger er sjelden Vare hos os. Af vore Forfattere er
mange i sin Stil paavirkede fra Tyskland; flere af vore
yngre Literater viser en Stil, paavirket fra Frankrige — en
Paavirkning, der maaske har gaaet over Danmark, — en
Stræben efter Paradokser og Aandrigheder, der ofte klinger
kunstig for norske Øren; den korte, greie, energiske Stil,
der træffer Sømmet paa Hovedet uden Svingning hverken
til høire eller til venstre — den engelske Stil træffer vi,
tror jeg, kun sjældnere hos os.
Lad mig faa stille et praktisk Spørgsmaal: Hvem
reiser fra Norge til England? Svar: En Del
Forretningsmænd for Sprogets og Handelens Skyld, nogle faa
Lærere med eller uden offentligt Stipendium for
Sprogets Skyld, nogle faa Lærde, navnlig for Bibliothekernes
og Sprogets Skyld; hertil kommer i den senere Tid
nogle norske Damer, der har valgt det fornuftige Parti
at uddanne sig i Cambridge eller i Oxford eller
andetsteds i England væsentlig af almindelige Dannelseshensyn.
Intet Under derfor, at engelsk Aandsliv er temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
