Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - 12. 1526. 5. Aug. (Segeberg). Reces mellem Frederik I og Lybæk, hvorefter sidstnævnte skal beholde Bornholm i 50 Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1526. 5. Aug. 63
Da der paa Modet i Kiel i Slutningen af Jan. 1526 var opnaaet
Enighed om Fortolkningen af de Gulland vedrørende Bestemmetser i
Recessen af 10. Juli 1525, foresloges fra dansk Side, at Spørgs
maalet om, hvor længe Lgbækkerne skulde beholde Bornholm, straks
skulde afgøres ved en Kendelse af Wolf Pogwisch og Tønnes Rantzau
i Forening med de hamborgske Gesandtcr. Da disse sidste imidlertid
ikke havde nogen Fuldmagt hertil, aftaltes det, at der Trinitatis Son
dag [27. Maj] skulde holdes et Mode i Segeberg, hvortil Kongen, Lybæk
og Hamborg hver skulde sende 2 Gesandter; her skulde Aaremaalet
for Lybæks Besiddelse af Bornholm endelig fastsættes. Modet fandt
ogsaa Sted til den bestemte Tid. Lgbækkerne havde opgjort deres For
dringer for lidt Skade og Udgifter paa Toget til Gulland til et meget
stort Beløb, vistnok det samme som senere opgives i Overenskomsten,
og forlangte ét Aar for hver 1000 Mk. lybsk, men erklærede sig ellers
villige til at underkaste sig Mæglernes Kendelse. De danske Gesandter,
Dr. Ditlev Reventlov og Henrik Rantzau, der jo egentlig ligesom Ham
borgerne kun skulde være Mæglere, havde imidlertid bestemt Paalæg
af Frederik I om ikke at gaa ind paa mere end 8, allerhøjst 10 Aar
og meddelte Hamborgerne dette; da man ikke vilde lade sig rnærke
med dette overfor Lgbækkerne og i det hele nødig vilde ind paa den
under disse Forhold udsigtsløse Mægling, søgte man at faa hele Sagen
udsat til en senere Forhandling ved at lade den tilstedeværende kgl.
Sekretær Henrik Schulte optræde som Kongens specielle Befnldmæg
tigede, der paa dennes Vegne skulde gøre Erstatningskrav til et Beløb
af et Par Hundrede Tusinde Mk. gældende mod Lybæk for den Skade,
Kongen havde lidt ved, at Lgbækkerne trods deres i Segeberg i Marts
1525 afgivne Løfter havde ladet deres Flaade sejle til Gulland i Stedet
for td Sundet, hvilket i høj Grad havde forhalet Landskrones Over
givelse. Efter Fremsættelsen af denne Fordring erklærede Mæglerne,
at Sagen maatte udsættes til et senere Mode, da det drejede sig om
saa store Beløb, at de ikke uden nærmere Forhandling med selve de
stridende Parter turde afgive nogen Kendelse. Herpaa maatte Lgbæk
kerne gaa ind, og et nyt Mode fastsattes til St. Jacobi Dag [25. Juli].
Det nye Møde aabnedes 2. Aug. Det kom straks til hæftig Strid
mellem de danske og lybske Fuldmægtige i Anledning af, at Lybæk
paany havde udnævnt Henneke Ahlefeldt til Lensmand paa Gulland,
da den efter Modet i Kiet udnævnte Claus v. d. Wisch kort efter var
død. Frederik I havde givet sine Gesandter stræng Ordre til ikke at
indlade sig paa nogensomhelst Forhandling om Bornholm, førend
Lybæk havde lovet igen at afsætte H. Ahlefeldt. Striden herom truede en
Tid med helt at sprænge Modet, men det lykkedes dog Hamborgerne
at forhindre dette og at faa de lybske Gesandter, Borgemestrene Claus
Brombse og Herman Falcke, til at give deres Brev og Segl for, at
Lybæk, hvis Kong Frederik skriftlig forlangte Henneke Ahlefeldt fjcér
net, inden 8 Dage efter Brevets Modtagelse vilde udnævne en ny Lens
mand. Forhandlingerne om Bornholm bragtes derefter til Afslutning
5. Aug. Lgbækkerne havde først forlangt mindst 100, men gik tilsidst
ind paa 50 Aar, derimod lykkedes det ikke de danske Afsendinge at
faa de Fordringer paa Gæld, tilbageholdte Renter og Afgifter, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
