Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 1534. 2. Febr.
r
Lybceks Side. Hertug Christian og hans holstenske Raadgivere slog
tværtimod umiddelbart efter Frederik I’s Død i April 1533 ind paa en
helt ny Pohtik med Tilslutning til Nederlandene, hvilken Politik det
danske Rigsraad sluttede sig til paa den store Herredag i København
i Juni og Juli 1533. Samtidig var Lybæks Forhold til Gustav Vasa
ogsaa blevet meget spændt, særlig paa Grund af Stridigheder om Af
mklingen af Gustav Vasas Gældsforpligtelser til lybækske Borgere.
Kongens Kreditoren beslaglagde et Skib, som denne havde sendt til
Lybæk med Varer, og Gustav Vasa svarede herpaa med at arrestere
alt lybsk Gods i Sverrig og ophæve den Lybækkerne tidligere indrøm
rnede loldfrihed i Sverrig. I Lobet af Sommeren 1533 henvendte
Gustav Vasa sig gentagne Gange til det danske Rigsraad med Sporgs
maal om, hvorledes det agtede at stille sig til Lybæk. Han advarede
del mod at fæste Lid hl Lybækkernes Fortællinger om ham, da de
kun vikle begge Rigers Skade, og erklærede paa det bestemteste, at
den Mistanke, som Rigsraadet havde næret mod ham, var ganske
uberettiget. Paa Herredagen i Odense i Nov. 1533 brød det danske
Rigsraad definitivt med Lybækkerne ved at ratificere Unionen med
Hertugdommerne og den med Nederlandene sluttede Traktat af 9. Sept.
s. A. En ganske naturlig Folge heraf var, at man nu ogsaa søgte
at drage Guslav 1 asa med ind i den nye Forbindelse. 25. Nov. ud
stedles Kreditiv og Instruks for Rigsraaderne Hr. Truid Ulfstand og
Niels Lunge og Sekretær Axel Juul, der skulde gaa som Gesandter til
Gustav Vasa. 1
-De/z 25. Jan. 1535 havde de danske Gesandter Foretræde for Gu
sfay asa Paa Stockholms Slot og meddelte ham som Svar paa hans
tidligere Forespørgsler, at det danske Rigsraad paa Herredagen i Kø
benhavn i Juli f. A. havde afslaaet det af Lybækkerne tilbudte For
bund, da disse bestemt havde forlangt Sverrig og Holsten udelukkede
derfrå, og foretrukket at forbinde sig med Nederlandene, Holsten og
Sverrig. 2 De ide følgende Dage førte Forhandlinger førte 2. Febr.
til Afslutningen af en Forbundstraktat mellem de nordiske Riger (A).
Hertil sluttede sig en Overenskomst, hvorved de Fordringer, som Ade
len i et af de 3 Riger kunde gøre paa Gods i de andre, henvistes til
Paakendelse af Voldgiftsmænd-af de 3 Rigers Raad (B), og en Over
enskomst, dat. 20. Febr., om Behandlingen af Strandvrag og skibbrud
dent Gods og Tilbagegivelse til den rette Ejer af Skibe, som vare blevne
tagne af Fjenden, men atter tilbageerobrede (C). Ved et aabent Brev’2’
af 18. Febr. forphgtede de danske Gesandter sig til saa snart som
muligt at skaffe det danske Rigsraads Ratifikation af de sluttede Trak
iater, ligesom ogsaa det danske Rigsraad, saa snart der blev valgt en
Konge i Danmark, skulde være forpligtet til at skaffe Sverrig den nve
Konges Ratifikation.
Disse Ratifikationer bleve dog foreløbig ikke givne. Da Gesand
teme kom tilbage, var Rigsraadet ikke sandet, og den til St. Hans Dag
1 Pal.-Muller, Grevens Feide I, 127 ff., 167—84. Aktst. til Grevefeidens
Hist. I, 2—5, 9. Gustaf Fs Registr. IX, 345—8. 2 Gustaf I’s Registr. IX, 14 ff.
3 Tr.: Rydberg, Sverges Traktater IV, 158 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
