Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
1540. 14. April.
sandterne gaa ind paa en længere Stilstand, hvori dog Pfalzgreven og
Christian IFs Døtre skulde indbefattes.
Den 13. Jan. 1510 ankom de danske Gesandter til Brussel med
Undtagelse af Ove Lunge, der var bleven syg og maatte blive tilbage
i Munster. Regentinden Dronning Maria var da lige rejst ud for at
modtage Kejseren, men havde 9. Jan. givet Jean Carondelet, Ærke
biskop af Palermo og Chef for det sekrete Raad, Antonis van Lalaing,
Greve af Hoogstraten, Adolf van der Noodt, Kansler i Brabant, Jean
Ruffault, Tresorier ved Finanserne, Dr. Louis Schore, M. Vincent Cor
nclissen, Kommitteret ved Finanserne, og Sekretæren Joris v. Esplegen
Fuldmagt til at forhandle med dem. Forhandlingerne toge deres Be
gyndelse 15. Jan. De første Dage optoges af Stridigheder om Forstaa
elsen af Fuldmagterne; først den 19. Jan. kom de egentlige Forhand
linger i Gang, da de nederlandske Kommissærer overleverede et Skrift
fra Byerne Deventer, Gampen og Zwolle, hvori de klagede over, at
Kongen af Danmark imod givet Lejde og Brev og Segl havde anholdt
deres Skibe og Gods og ikke havde opfyldl Bestemmelserne i Traktaten
af 3. Maj 1537 om Erstatning af de efter 1. Febr. 1537 afhændede
eller betalte Skibe, idet han af de 9061 Dir. 151f Sk., som disse Skibe
med Gods ved den i Hamborg foretagne Vurdering vare blevne vurderede
til, kun havde betalt 610 Dir. Sk. i 1538; desuden havde Chri
stian III 1536 taget Varer ud af deres Skibe til et Belob af 12,091 Dir.
lb Sk. De danske Gesandter forsvarede Anholdelsen af Skibene med
det burgundiske Hofs uformodet fjendtlige Optræden og hævdede, at
Spørgsmaalet om Skadeserstatningen var afgjort ved Traktaten af 3. Maj
1537; i den var der ogsaa udpeget Voldgiftsdommere, hvis der skulde
opstaa Strid i Anledning af Traktatens Bestemmelser; for dem vikle
Kongen ogsaa staa Stæderne til Rette. Om denne Sag forhandledes
der med stor Bitierhed en hel Uge, uden at der naaedes nogen Over
enskomst; man besluttede saa forelobig at lade Erstatningsspørgsmaalet
ligge og tage fat paa Forhandlingerne om Stilstandens Forlængelse.
Da ingen af Parterne først vilde gore Forslag, foreslog Herman Rover
en Stilstand paa mindst 10 Aar. De danske gik ind herpaa, medens
de kejserlige erklærede først at maatte forelægge dette Punkt for Kej
seren, der 29. Jan. ankom til Brussel. De danske krævede endvidere:
1. at man i Traktaten skulde give Kongen og Hertugen af Preussen deres
retmæssige Titler, 2. frigive de i Dam og ved Heiligerlee gjorte Fanger
og 3. tillade Kongen at undtage de i Traktaten af 1537 nævnte tyske
Fyrster og deres Tilhængere i Trossager. De nederlandske Kommis
særer erklærede: at de ikke kunde gore nogen Forandring med de i
forrige Traktat brugte Titler, og at Fangerne slet ikke vedkom denne
Traktat, da det var Georg Schenck v. Tautenburgs Fanger; de krævede,
at Sachsens og Hessens Tilhængere i Trossager skulde navngives og at
der i Traktaten skulde indsættes en udtrykkelig Bestemmelse om, at seiv
om Danmark kom i Krig med en anden Magt, maatte det ikke anholde
Skibe, Gods og Folk fra Kejserens Lande og bruge dem i Krigen. End
videre forlangte de paany, at Gesandterne skulde gaa ind paa at betale
de Penge, Byerne Deventer, Campen og Zwolle havde til gode. De danske
opgav under Protest Fordringen om Titlerne og erklærede at ville nøjes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
