Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
1540. 1. Nov.
Gustav Iog det Schmalkaldiske Forbund. Gustav I, hvem Christian III
havde meddelt dette og tilraadet en Udsoning, udtalte sig i sin Svar
skrivetse of 2. Juli i de skarpeste Udtryk mod Kurfyrsten of Sachsen
og Landgreven af Hessen, og han lagde heller ikke Skjul poa, at han
var meget misfornøjet med Christian IIFs Holdning i Sagen. Da denne
i Dec. 1538 sendte Woislaf Wobitzer og Axel Urne til Sverrig for at
kræve bestemt Besked om Forbundet og foreslaa et Møde mellem Kon
gerne paa Grænsen for at ordne Gældsspørgsmaalet og Sagen om de
svenske Adelsmænds Godser i Danmark, der ikke var bleven afgjort
paa Modet i Halmstad (jvfr. Indledningen til Nr. 50), fik Gesandterne
en meget unaadig Modtagelse. I sit Svar 8. Febr. 1539 klagede Gustav I
i de stærkesle Udtryk over den Maade, han var bleven behandlet paa
baade under Grevefejden og siden, skont han havde bragt saa store
Ofre for Christian III og Danmark, og fremførte en hel Række Klager
foruden de ovennævnte. For disse Besværinger bleve afhjulpne, kunde
der ikke være Tale om noget nyt Forbund, og den Hjælp, begge Parter
skulde yde hinanden, maatte nøje bestemmes; endvidere maatte de nor
ske Slotte nu gives ham i Pant,t som det var lovet, elter i Stedet Gul
land, og de svenske Adelsmænd skulde straks have de Godser og hvad
andet, der tilkom dem i Danmark, eller Erstatning derfor. I Breve
af 16. April og 4. Aug. 1539 søgte Christian III at berolige den sven
ske Konge og foreslog paany en personlig Sammenkornst eller en
Forhandling mellem Raader fra begge Sider, hvorved Misforstaael
serne nok vikle hæves; da der ikke svaredes herpaa, sendtes i Oktober
Knud Pedersen Gyldenstjerne og Borge Ulfstand til Gustav I for ogsaa at
fremfore forskellige danske Klager og for at træffe Aftale om et Grænse
møde. Gustav I svarede med stærke Klager over de aldeles grund
tose Rygter, der sattes i Omløb i Danmark, om, at han havde sluttet
Forbund med Kejseren og det burgundiske Hof; han lovede dog at
ville sende Raader til et Mode i Nyløse 7. Marts, seiv kunde han ikke
komme. Dette Mode kom dog ikke i Stand. Gustav I begav sig vel
personlig til Nyløse, men fra Danmark modte ingen. De ovennævnte
danske Gesandter vare først komne tilbage til Christian III langt ind
i Jan. 15)0, og 23. Jan. meddelte Christian III, der da opholdt sig i
Hertugdømmerne, Gustav I, at han formedelst den korte Tid ikke kunde
sende Raader til Nyløse til den aftalte Tid, men vilde sende dem til
2. Maj. Gustav I blev meget fornærmet herover, erklærede ikke at kunne
mode 2. Maj og foreslog et Møde i Kalmar 15. Aug. Christian III, der
gerne vilde have Forholdet tit Sverrig bragt paa det rene inden det
Mode, der i Henhold til Aftalerne med det burgundiske Hof (se Ind
ledningen til Nr. 5)) skulde finde Sted i Tyskland til St. Bartholomæus
Dag, sendte i Maj Holger Ulfstand og Antonius Bryske tit Sverrig for
at faa fastsat et andet Mødested og en anden Tid, helst saa snart som
muligt. Gustav I erklærede dog 3. Juli, at han ikke kunde gaa ind
paa nogensomhelst Forandring, og 26. Juli erklærede Christian HI sig
da ogsaa villig til at lade give Mode i Kalmar.
Den 8. Aug. udfærdigedes Fuldmagten for de danske Gesandter:
Rigshofmesteren Hr. Mogens Gjoe, Rigsraaderne Hr. Holger Ulfstand og
Knud Gyldenstjerne, Borge Trolle og Sekretæren M. Jesper Brochmann y
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
