Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
1541. 14. Sept.
son (Natt och Dag) med flere af det svenske Raad: de skulde mode
ved Brømsebro den 29. Maj eller den 30. om Morgenen og nndskglde,
at Gustav I endnu ikke var kommen; derefter skulde de foreslaa, at
man beggndte paa Forhandlingerne om Forbundet og de gensidige Be
sværinger, for at man ikke skulde spikte Tiden, og for at Kongerne
saa meget desto hurtigere kunde blive ferdige, naar de kom sammen;
de skulde dog se at irække Tiden ud og maatte ikke indlade sig paa
afgørende Forhandlinger, førend Kansleren Hr. Conrad v. Pghg,
Hr. Sten Eriksson (Leijonhufvud), M. Jørgen Norman og de andre
Raader kom. Fra dansk Side sendtes de samme, som havde været i
Kalmar forrige Aar, med Ordre til at træffe Aftale med de svenske
om Tid og Sted for Kongernes Mode og for et Mode forinden mellem
begge Parters Raader til Afgørelse af alle omstridte Punkter, da Kon
gerne formedelst Vanskeligheden ved at skaffe Underholdning til deres
Folge kun kunde være kort Tid sammen. Det første Mode fandt Sted
paa Grænsen den 30. Maj; da de svenske ikke havde Fuldmagt til at
vedtage noget om Kongernes Møde og erklærede, at Kong Gustav havde
skrevet til den danske Konge om at udsætte Mødet til St. Hans Dag,
sendtes Knud Ggldenstjerne UT Christian III i København for at ind
henle nærmere Ordrer. 6. Juni fik de danske Gesandter Ordre til paang
at møde paa Grænsen Trinitatis Søndag, da den svenske Konge kun
havde anmodet om Udsættelse til den Tid; de skulde se at faa Sammen
komsten mellem Kongerne berammet snarest muligt, men maatte, hvis
der ved Forhandlingerne om Forbundet og de gensidige Besværinger
forekom besværlige Årtikler, ikke gaa ind paa noget, førend de havde
indhentet Kongens Mening derom. Den II. Juni kom Conrad v. Pghg
til Kalmar og den 17. Juni ogsaa de andre svenske Raader, saa For
handlingerne kunde nu endelig beggnde. Den 23. Juni om Aftenen
mødtes begge Parter ved Brømsebro, men Forhandlingerne her fik fore
løbig en brat Afslutning. De svenske talte slet ikke noget om Forbun
det og Sammenkomslen, men opstillede en Række helt nge Fordringer:
1. Christian III skulde betale Gustav I 800,000 Gl. for hans Rustninger,
Bekostninger og lidte Skade i den sidste Fejde, 2. afstaa Gulland og
3. tilbagegive alt det svenske Gods i Danmark og tilbagelevere den
derom afsagte Dom. Da de danske Gesandter aldeles ikke kunde for
handle herom, rejste de tilbage til Matmo for at afgive Beretning til
Christian III.
Denne, der i Forvejen var bleven noget mistænksom formedelst
den stadige Udsættelse af Gustav Ps Ankomst, udtalte i en Skrivelse af
30. Juni til Kong Gustav sin store Forundring over disse Fordringer,
særlig over den om de 800,000 GI, da Krigen havde været fort bge
saa meget til Bedste for Gustav I som for Christian III; Gulland havde
han ikke Ret til at afstaa, ligesaa lidt som han kunde berøve danske
Adelsmænd det Gods, de havde kobt af tidligere danske Konger, men
han var villig til at lade disse lo Spørgsmaal komme for upartiske
Voldgiftsdommere; han var ogsaa stadig villig til at forhandle og vilde
sende Gesandter til Rønneby 15. Juli; vilde Kong Gustav forhandle
videre, skulde han meddele Gesandlerne det dér. I sin Svarskrivelse af
11. Juli hævdede Gustav I sine Fordringers Beretligelse og skød Skgl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
