Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
1541. 29. Nov.
""v
samle saadanne paa Kongen af Frankrigs Bekostning og sende dem
til Frankrig paa sine egne Skibe. Efter at have konfereret med Frans I
overgav de franske Raader 22. Nov. et Udkast til Traktaten; formlen
nogle mindre hetgdende Ændringer var der i Artikel 1 indsat Ordene:
»modo ne de imminnenda sacri imperii majestate agatur«, den dob
belte Hjælp fra fransk Side skulde ogsaa kan gdes i 3 Maaneder lige
som den danske; Forbundet skulde gælde for de to Kongers Levetid
og 10 Aar derefter. Den 24. Nov. forhandledes paany med det fran
ske Raad i Fontainebleau. De danske foreslog, at den i Art. 1 ind
satte Bestemmelse om Undtagelsen af det hellige romerske Rige skulde
udgaa, og at de Venner, som hver af Parterne vilde undtage, udtryk
kelig skulde nævnes, og de navngav for deres Vedkommende de i deres
Instruks nævnte; ligeledes forlangte de igen 6 Maaneder i Stedet for 3
for den franske Hjælp. De franske erklærede, at da Forbundet var
defensivt, kunde der ikke gøres nogen Undtagelse, enhver maatte vide,
at han ved at angribe den ene Part ogsaa fik den anden til Fjende;
ved den gjorte Undtagelse med det hellige romerske Rige tænktes hver
ken paa Kejseren eller de enkelte, Medlemmer af Riget, men paa Ilel
heden, og de vare villige til at sætte: juribus i Stedet for: majestate.
De 6 Maaneder kunde de ikke gaa ind paa, da den franske Hjælp
saa i Virkeligheden blev 4 Gange saa stor som den danske, men de
vare villige til at lade de detaillerede Bestemmelser om Hjælpen helt
udgaa af Traktaten og nøjes med de almindelige Bestemmelser i § 1.
De danske tilbod da at gaa ned til 5 Maaneder, siden til 4, hvilket
de franske gik ind paa. Da de danske Gesandter havde maattef gaa
ind paa den fra fransk Side foreslaaede Tilføjelse til § 1 om det ro
merske Rige, men ikke havde kunnet faa den danske Konges Forbunds
fæller undlagne i Traktaten, skønt deres Instruks paabød dem det og
de under Forhandlingerne to Gange havde faaet Ordre til bestemt at
kræve Kongen af Sverrig optaget deri, afgav de franske Underskrivere
af Traktaten i en Skrivelse af 30. Nov. til Christian III den Erklæring,
at Forbundets defensive Karakter forbod alle Undtagelser, ejheller havde
man kunnet optage nogen deri, da man først maatte vide, paa hvilke
Betingelser Kongens Forbundsfæller ønskede at optages i Forbundet;
den franske Konge vilde dog altid give disse Fyrster Adgang til at
tiltræde Forbundet paa rimelige Betingelser. Den 29. Nov. underskreves
og besegledes Traktaten i Fontainebleau.
Traktaten ratificeredes 20. Marts 1542 af den danske Konge, og
21. April s. A. af den franske KongeA
Universis et singulis, ad quorum noticiam he literæ per
venerint, salutem. Cum antea serenissimus Danorum et Norve
gie rex a rege christianissimo sibi raissum insigne militaris 2
1 Pal. Muller, Aktstykker til Grevefeidens Hist. II, 297 ff., 316 ff. Geheime
arch.Aarsheretn.lv, 48 f., 53—59, 64—92, 98—132, 164 f., 171—203. Chr. IIFs
Instruks f. Eske Bilde, Peder Svave og Erik Krabbe 12/9 1541 (Tyske Kancellis
Instruksbog 1539—48 S. 47 ff.). 2 0; miltaris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
