Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1544. 23. Maj. 451
29*
de Fordringer gældende, som Christian III havde til Kejseren og Neder
landene, særlig for den ham ved Genteriraktaten af 9. Sepf. 1533 lovede
Pension, men de kejserlige Kommissæren havde erklæret ikke at kende
noget til disse Fordringer og henvist Forhandlingen herom til Dronning
Maria, der ogsaa vilde give Besked om, hvorledes Forholdet skulde
være efter Stilstandens Udlob. I Nov. s. A. ankom ogsaa den kejserlige
Sekretær Joris v. Esplegen til Odense for at forhandle om en Forlæn
gelse af Stilstanden, der var udløben den I. Nov. Christian III vilde
dog ikke indlade sig paa nogen Forhandling med Sekretæren, da denne
ikke havde Fuldmogt til at forhandle om de danske Fordringer, og
da Danmark, der nu dannede ét Korpus med Sverrig, ikke kunde slutte
nogen Fred eller Stilstand uden i Forming med denne Magi; hvis
Dronning Maria vilde give sine Gesandter Fuldmagt Ul at forhandle
om de danske Fordringer, foreslog Christian III et Møde i Hamborg
2. Febr. 1512. Dronning Maria erklærede sig II. Dec. villig til at for
handle, men vilde ikke sende Gesandter til Hamborg og foreslog i Ste
det Zwolle, Deventer eller Kampen. Da Christian III ikke vilde sende
sine Gesandter til Nederlandeng, hlev man efter nogen Forhandling
frem og Uthage enig om, at Mødet skulde holdcs i Bremen og udsæt
tes til 1. Maj, for at Kongen forinden kunde faa forhandlet med Sver
rig. Christian III havde straks meddelt Kong Gustav I den nederland
ske Sekrelærs Ærinde og anmodet ham om at sende Gesandter til Mo
det elter give Kongen Fuldmagt til at forhandle for begge. Da Kong
Gustav I netop stod i Begreb med at sende et Gesandlskab til Frank
rig for at slutte et Forbund med delte Land, lod han Gesandterne,
Kansleren Conrad v. Pghg, Sten Eriksson (Leijonhufvud), Knud An
dersson og Georg Norman, IceggeVejen over Danmark for at forhandle
med Christian III om fælles Optræden overfor Frankrig og Nederlan
dene. Ved en Forhandling i Flensborg 13. April 1542 blev man enig
om, at begge Parters Gesandter skulde mode som ét Korpus i Bremen.
Opnaaedes der ikke noget Besultat, hvad ingen af Parterne havde no
gen Tillid til, skulde de svenske Gesandter rejse videre til Frankrig for
at slutte Forbund med dette Land, da den franske Konge fortroligt
havde meddelt den danske Konge, at han tit Foraaret vilde begynde
Krig mod Kejseren, som havde brudt den i Nizza 1538 sluttede lOaarige
Stilstand ved at lade nogle franske Gesandter gribe og dræbe i Nord
italien. Fra dansk Side sendtes Hr. Johan Rantzau, Hr. Knud Rud,
Caspei Fuchs og Anders Barby med Ordre hl at kræve en Stilstand
paa mindst 10 Aar, der skulde gælde ikke alene for Nederlandene,
men for alle Kejserens Lande; kunde disse to Ting ikke opnaas, skulde
Forhandlingerne afbrydes. Forhandlingerne i Bremen begyndte 3. Maj;
fra nederlandsk Side var mødt Filip, Friherre von Geneffe, Statholder
i Vælsk Brabant, M. Jost Aemson v. der Burg og Sekretær Joris v. Esple
gen. De nederlandske Gesandter vilde først ikke have de svenske Ge
sandter Ul at deltage i Forhandlingerne, men da de danske bestemt
forlangte det og erklærede ellers straks at ville forlude Mødet, gik de
ind paa, at de svenske maatte deltage i Forhandlingerne om Stilstan
den, derimod ikke i Forhandlingerne om de danske Fordringer. For
handlingerne strandede straks paa Spørgsmaalet om Stilstandens Varig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
