Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 1544. 23. Maj.
Hene, uden Streif maatte komme tilbage til deres Fædreland og Godser.
De paa begge Sider anholdte Skibe med Gods skulde løsgiues og det
bortkomne Gods erstattes. Kongen vilde gaa ind paa at betale de
ouerijsselske Stæder deres Resttilgodehavende og vilde, hvis det bestemt
ki ævedes, opgive sine Krav paa Ærkebispen af Trondhjems efterladte
Gods. Kongen vilde endvidere forpligte sig til, hverken offentlig eller
hemmelig, at hjælpe Frankrig, hvis det begyndte Krig mod Kejseren, men
forlangtes det, at Kongen fuldstændig skulde forlade Frankrig, skulde de
hævde, ot Forbundet var defensivt, saa Kongen maatte holde sit Ord,
hvis Kejseren angreb Frankrig. Offentlig vilde Kongen ikke træde
fjendtligt op mod Frankrig, og forlangtes dette, skulde Forhandlingerne
afbrydes, men kunde Kejseren træffe Overenskomst med nogen af Kon
gens Undersaatter om at tjene med Ryttere og Knægte mod Frankrig,
vilde Kongen tillade det og uformærket anvende en 10—12000 Gl. der
paa. Kongen vilde ikke optræde fjendtligt mod de evangeliske, men
vilde heller ikke hjælpe dem mod Kejseren eller hans Lande. Kaar
de Forbund, som Kongen nu havde med andre, vare udløbne, vilde han
ikke slutte Forbund med nogen mod Kejseren. De gensidige Fordrin
ger skulde ophæves mod hinanden. Hvis der kunde opnaas Fred,
maatte Gesandterne love Christian IFs Dotre 300,000 Gl. af Danmark,
Lorge, Sverrig og de to Fyrstendømmer, men begge Døtrene skulle
saa udslede et af Kejseren og den romerske Konge bekræftet Afkald.
Efter Fiedens Slutning vil Kongen fngive Christian II og give ham
en fyrstelig Underholdning. Hvis Pfalzgreven ikke vilde gaa med til
Lied eller Stdstand, maatte de slutte den med Kejseren alene, men
Freden eller Stilstanden skulde sluttes af Kejseren for alle hans Lande;
kunde det ikke opnaas, skulde Forhandlingerne afbrydes. Gesandterne
maatte love Hertug Henrik af Wolfenbultel, at Kongen ikke vilde gaa med
td noget fjendtligt mod ham, men mere kunde Kongen for sia Æres Skyld
ikke love. Var han ikke tilfreds hermed og nægtede at fremme Forhand
lingen, maatte Gesandterne fremme den ad anden Vej, f. Ex. ved Sach
sens og Hessens Hjælp, hvem de maatte meddele saa meget af For
handlingerne, som de fandt raadeligt. Kunde det fremme Forhand
lingerne, maatte de ogsaa love Hertug Henrik 20,000 Gl. og Granvella
10,000 Gl. Den 11. Febr. forlod Gesandterne Rensborg og ankom
11. Marts til Worms, hvor Claus Hermeling og en af Hertug Henriks
Tjenere Baltser Stechau modtog dem. Den 13. kom de til Speier, hvor
de fik Herberg lige i Nærheden af Kejserens. Allerede Dagen efter
mødte Hertug Henrik hos dem og tilbød sin Bistand ved Forhand
lingerne; Indholdei af Instruktionen og Fuldmagten meddeltes ham.
Kurfyrsten af Sachsen og Landgreven af Hessen anmodede dem ogsaa
om en Samtale, men de afslog den foreløbig, da Hertug Henrik havde
overbragt dem en Opfordring fra Kejseren til at holde sig i deres Her
berg og ikke tale med nogen. Den 21. vare de dog hos Kurfyrsten
og Landgreven, hvem de meddelte, at Hertug Henrik ved en Mellem
mand havde sendt Kongen el Lejde til Rigsdagen og nu ved deres An
komst til Speier havde fremstillet sig som Mægler, hvilket de havde
maaltet gaa ind paa, da de ikke kunde foreskrive Kejseren, hvorledes
Forhandlingerne skulde føres. Kurfyrsten og Landgreven undlod ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
