Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
1544, 9. Aug.
myndig, overtog han Regeringen i sit eget og sine umyndige Brødres
Navn, Inogle Aar opholdt de to ældste af Christian IIFs Brødre sig
ved fremmede Hoffer, Hans i Kønigsherg hos Svogeren Hertug Albrecht
af Preussen og Adolf hos Landgrev Filip af Hessen. I Sommeren
1542 kaldtes Hertug Adolf tilbage fra Hessen og kort efter Nytaar
1543 vendte Hertug Hans ogsaa hjem fra Preussen, ledsaget af et
preussisk Gesandtskab. I de første Dage af Februar fandt der i Nær
værelse af de preussiske Gesandler og de to unge Prinsers Hofmestre
en Forhandling Sted mellem Kongen og hans Brødre og de slesvig
holstenske Raader. Christian III tilbod her at aflægge sine Brødre
Regnskab for sin Formynderstyreise og for den paa Hertugdømmerne
hvilende Gæld; derefler ønskede han en Deling af Landene, saa enhver
af Brødrene fik sin bestemte Part, som han saa selvstændig skulde
styre, og han vilde forelcegge Registre over alle Indkomsterne og lade
Delingen foregaa derefter. Herpaa svarede Raaderne1 ; De havde efter
Frederik Ps Død været berettigede til kun at vælge én af Sønnerne
til Hertug, men da Christian III viste saa stor Kærlighed til sine
Brødre og beredvillig havde stadfæslet Privilegierne, havde de hyIdet
dem alle fire, dog uden Skade for deres Privilegier. De kunde nok
indse, at Fordringen om en Arvedeling ikke var ubillig, og det var
heller ikke mere end rimeligt, at Kongen vilde vide, hvad Part han
og hans Born skulde have; men de bad dog indtrængende om, at
Arvedelingen maatte blive udsat noget, da Kongens Brødre vare saa
unge, ukyndige i Regeringssagerne og ukendle med Landene og der
desuden endnu hvilede stor Gæld paa Hertugdømmerne. En Deling
af Landene vilde ogsaa være hojst betænkelig, saalænge Krige endnu
stadig truede. For at sikre Kongen foreslog de, at hans tre Brødre
skulde give ham Brev paa, at de i Tilfælde af hans Død vilde dele
Landele med hans Born. Kongen holdt dog vcdblivende paa en Deling
allerede nu, men foreslog, at Raaderne paa Grund af Sagens Vigtighed
ogsaa skulde hore hans Brødre om deres Mening. Da disse efter
Raadslagning med de preussiske Gesandter og deres Hofmestre sluttede
sig til Raadernes Standpunkt, gav Kongen tilsidst efter og lovede ot
udsætte Delingen. Med Hensyn til Regnskabsaflæggeisen foreslog
Raaderne, at Kongens Brødre skulde give Afkald herpaa, da der havde
været stor Gæld paa Hertugdømmerne, da Christian III overtog
Styrelsen af dem, og han i Krigsaarene havde udgivet mere, end de
kunde indbringe. Dette gik Brødrene ogsaa ind paa, og 2. Febr. 1543
udstedte Herlugerne Hans og Adolf paa Gottorp en Kvittering 1 til
Christian HI for hele hans Styreise som Formynder. I den følgende
Tid fungerede Hertug Hans efter Raadernes Forslag som en Slags
Statholder i Fyrstendømmerne.
Allerede næste Aar genoptoges dog Planen om Delingen. Kongen
ønskede den bestemt, og den var i den Grad i Overensstemmeise med
Tidens Tankegang, at den ikke lod sig afvise. Oprindelig var det
Meningen at dele Hertugdømmerne i 4 Dele, hver med c. 18,000 Mk.s
Indtægt, idet Landenes hele aarlige Indkomst var sat til 80,000 Mk.
1 Orig. p. Perg. (Slesvig Nr. 109).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
