Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
501
154(3. 8 Marts.
Rustninger, og Kong Ferdinand udstedie ogsaa et Mandat 1, hvori han
ikke alene forbod Stænderne at taale saadanne Troppesamlinger i deres
Lande, men ogsaa truede alle Anstiftere af saadanne med stræng
Straf.
Da Hertug Henrik af Wolfenbuttcl i Eftersommeren 1545 alligevel
samlede betydelige Troppemasser i Bremen Stift for at tilbageerobre
Wolfenbtittel, foreslog Kong Christian III og hans Brødre, der frygtede
for, at Rustningerne gjaldt dem, paany et Møde i Lyneborg eller
Hamborg for at træffe fælles Forholdsregter mod disse Troppesamlinger.
Da Hertug Henrik imidlertid vendte sig mod det af Sachsen og Hessen
besatte Hertugdømme Wolfenbtittel, kunde disse to Magter foreløbig
ingen Gesandter sende, men efterat de havde besejret og fanget Hertug
Henrik, opfordrede de 20. Okt. Christian III til at sende Gesandter til
det Schmalkaldiske Forbunds Møde i Frankfurt a. M. 13. Dec. 1545, da
man her passende kunde forhandle om Forhohisregler mod de herre
løse Knægte. De danske Gesandter ved Modet, Peder Svave og Hans
Barnekov, havde ogsaa Ordre til at hore Forslag om Sagen og, hvis
saadanne ikke fremsattes, da seiv bringe den paa Bane og henvise til,
at mange Bekostninger vikle have kunnet været undgaaede, hvis
Stænderne i Tide havde hindret disse Samlinger i Stedet for, som
Ærkebispen af Bremen, at støtte dem. Hvis Christian III ikke blev
sat til større Hjælp end 3 Fænniker Knægte og 200 Ryttere, maatte
de slutte en Traktat, men hvis der forlangles mere, skulde de kræve,
at Kongen ikke blev sat højere end Kurfyrsten af Sachsen; kunde det
ikke sættes igennem, maatte de kun antage Traktaten under Forbehold
af Kongens Ratifikalion. Paa Modet i Frankfurt forhandledes om en
Overenskomst, men der naaedes ikke noget endeligt Resultat, og det
bestemtes da, at der skulde holdes et nyt Mode i Hannover 1. Marts
1546 til videre Forhandling om Sagen.
Paa Modet i Hannover modte for Danmark Hans Barnekov og
den lyneborgske Kansler, Lic. Ballhasar Clarnmer. Med Hensyn til
den Hjælp, Kongen vilde yde, indeholdt deres Instruks de samme
Bestemmelser, som Instruksen for Hans Barnekov og Peder Svave til
Modet i Frankfurt a. M., og det paalagdes dem at arbejde for, at der
blev truffet bestemte Åftaler om, hvad Hjælp enhver af de truede
Stænder skulde stille, da man kun ved en endrægtig Sarnmenslutning
kunde værge sig mod disse Troppesamlinger. Man blev ogsaa paa
Modet enig om en Række Foranstaltninger, hvorom en Traktat op
saites og underskreves 8. Marts; Repræsenlanterne for Hertugen af
Jiilich, Hertug Erik af Brunsvig-Lyneborg, Regeringen i Celle og Grev
Just af Brunckhorst underskrev dog ikke, men lovede at forehringe
Sagen for deres Herrer. Men om det vigtigste Punkt, Størrelsen af
den Hjælp enhver skulde yde, blev der ikke truffet endelig Bestemmelse.
Fastsættelsen heraf og af nærmere Regler om Underholdningen af den op
budte Styrke skulde foregaa paa Moder, der skulde holdes i de enkelte
Kredse 19. April. I den nedersachsiske Kreds, hvor Kongen af Danmark
var valgt til Kredshøvedsmand, skulde Modet holdes i Lyneborg, men der
1 Neudecker, Aktenstiicke aus dem Zeitalt. d. Reform. S. 434.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
