Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 1546. 14. Juli.
afvistes; der kunde kun blive Tale om en Pengeerstatning. I Be
gyndelsen af 1546 syntes der dog at foregaa en Forandring i Pfalz
grevens Holdning. Han slutlede sig nær til det Schmalkaldiske For
bund; Landgrev Fdip af Hessen, der i Begyndelsen havde ment , at
det væsentlig kun var for at vinde Forbundets Hjælp mod Danmark
da Kejseren havde ladt ham i Slikken, følte sig snart overtydet om
Pfalzgrevens oprigtige Hensigter og forsikrede Christian III, at Pfalz
greven var gaaet over Ul Evangeliet og ønskede et Forlig med Dan
mark, da han som barnløs jo ikke kunde have nogen Glæde af at
faa dette Land. Der syntes under disse Forhold at være gode Ud
sigter til nu at faa Ende paa Sagen. Den 16. Juni 1546 modte efter
Christian II s Onske Johan Friis, Breide Bantzau og Bertram Ahlefeldt
paa Sønderborg for at bringe Forliget til endelig Afslutning. De fore
lagde Christian II et af Modparten beseglet Brev tilligemed det af ham
underskrevne L dkast. Det beseglede Brev er utvivlsomt det samme som
den ovenfor nævnte kasserede Original. Nogle af de af Christian II for
langte Ændringer ere optagne deri, og tillige ere Bestemmelserne om
Kong Gustav af Sverrig satte ind, ligesom ogsaa denne i Slutningen
of Brevet er opført som medbeseglende dette. Efter Forelæggeisen af
Brevene raadførte Kong Christian II sig med to Præster paa Slottet cg
med Henrik Holk. Han gjorde Ophævelser over Ordet »weilandl« og
over, at Norge kaldtes et Valgrige, og forlangte, at hver af Døtrene
skulde have 2 Brudeskatte, en af Rigerne og en af Hertugdømmerne.
Da Raaderne derpaa gjorde ham opmærksom paa, at han jo havde
underskrevet Udkastet med sin egen Haand, udbad han sig Betænknings
tid; han erklærede siden, at han kunde gaa ind paa Overenskomsten,
hvis Raaderne vikle gwe ham en Forskrivning for, at hver af Døtrene
skulde faa ligesaa meget i Brudeskat, som Kong Frederik I sidst
gav sin Datter. Raaderne aftagde samme Aften Beretning om
Dagens Forhandlinger til Christian III og mente, at Christian II nok
alligevel gik ind paa at underskrive; de vilde i fornødent Fald give den
begærede Forskrivning. Under de følgende Dages Forhandlinger gjorde
Chi istian 11 aog nye Indvendinger gældende. Disse indeholdes i nogle
med Henrik Holks Haand skrevne Besværinger, der vel ere udaierede,
men utvivlsomt maa henføres til disse Forhandlinger. Christian II
besværede sig heri over: 1 Bestemmelsen om, at al Had, Avind og
Uenighed mellem ham og Kongen af Sverrig skulde være død og til
gwen, da Kong Gustav tidligere havde udgivei nogle Skrifter mod ham,
som berørte hans Ære og Lempe; han ønskede derfor Lov til at svare
derpaa, men vilde dog rette sig efter Christian HFs Raad i den Sag.
2. Bestemmelsen om, at Lensmanden paa Kallundborg skal være
Christian III og hans Efterkommere svoren og med Ed forpligtet og
have Ret til at handle og regere paa Slottet og i Lenet uden Christian IFs
(jensigelse, da Christian III, naar alt hvad der havde været dem imellem
skubie være en død og aftalt Sag, burde sætte lige saa stor og mere
Tillid til ham end til en simpel Adelsmand og det ikke sømmede sig,
at Svenden eller Tjeneren skulde regere over Herren. 3. Bestemmelsen
om, at ingen maatte komme til at tale eller handle med ham, som
vare Kong Christian III og hans Efterkommere imod, og som ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
