Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590 1559. 29. April.
hiemit bewilligen und vorsprechen und derhalben des zu ur
kundt unser ingesiegel zu ihrer liebden ingesiegel wissentlich
an diesen brief haben hengen lassen. Der gegeben ist zu Cop
penhagen montags nach esto mihi nach Christi unsers lieben
hern gebuert tausent funf hundert und im sechsundfunfzich
sten jare.
79.
1559. 29. April (Nortorf). Traktat mellem Kong Frederik II
og Hertugerne Hans og Adolf angaaende Toget mod Dit
marskerne.
m .+0: °Fginal
T paa Papir (underskrevet og beseglet af de 3 Fyrster)
(Ditmarsken Nr. 7, Kongens Ekspl.). J
H: Qriginal paa Papir (underskrevet og beseglet af de 3 Fyrster)
(Hansborgske Arkiv XXI, 43, Hertug Hans’s Ekspl.)
tt i Tr: J B°u enf ?itmars- Geschichte III, 315—20. Michelsen, Ditmars.
Lrkundenbuch S. 189—92 (efter H.).
Under Grevefejden havde Ditmarskerne trods Traktaten af 30.
Marts 1523 mellem dem og Frederik I og hans Søn Hertug Christian
ncermest staaet paa Igbsk Side. Dette havde fremkaldt et meget spændt
Forhold mellem Hertugdømmerne og Ditmarskerne. Dertil kom i den
følgende Tid stadig Rygter om, at Pfalz og Lothringen søgte at an
gnbe Hertugdømmerne gennem Ditmarsken, og at Ditmarskerne støt
tede den danske Konges Fjender. Efter Freden i Speier 15U var
Christian III bestemt paa at bruge sine Krigsfolk til et Angreb paa
Ditmarsken for at bringe Landet til Lydighed. Det lykkedes dog
Hamborg og Lybæk at rnægle paa et Møde i Itzeho i Juni 15U, og
Krigsfaren drev over for denne Gang. I den følgende Tid klagedes
der idehg fra begge Sider over Røverier og Forurettelser, navnlig var
Forholdet mellem den stridslystne Hertug Adolf og Ditmarskerne meget
daarhgt, og i Aaret 1557 tænkte Hertug Adolf stærkt paa at gribe
Ul Vaaben for at undertvinge dem, da de efter hans Paastand hverken
vikle holde Brev eller Segl. Han lod sin Kansler Dr. Adam Tratziger
udarbejde en Betænkning om Nytten og Muligheden af paa egen Haand
at erobre Ditmarsken. Kanslerens Betænkning gik ud paa, at dette
ikke alene var muligt, men ogsaa meget nyttigt, da Ditmarsken kunde
blive Hertug Adolf og hans Efterfølgere til stort Gavn under en even
tuel Krig mod Danmark. Christian III søgte dog af al Magt at op
retholde Freden, og da det danske Rigsraad paa en Herredag i April
1557 erklærede, at Danmark, hvis Hertug Adolf paa egen Haand an
greb Ditmarsken, efter de bestaaende Traktater maatte være forpligtet
hl at hjælpe Ditmarskerne, maatte Hertug Adolf foreløbig opsætte
sine Planer.
Ikke saa snart var imidlertid Christian III død, før Hertug Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
