Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 5. 1563. 13. Juni. 51
maatte give sig ind under den andens Beskyttelse. Da de Danske for
langte dette sidste nærmere forklaret, erklærede Svenskerne, at det
sigtede til Sverrigs Besiddelser i Lifland, hvortil de regnede Reval med
Harrien, Wirland og Jerwen. Fra dansk Side vilde man dog ikke
anerkende Sverrigs Ret til disse Landskaber, men hævdede, at baade
Reval, Padis og andre af Svenskerne besatte Steder hørte til Danmarks
Krone; de Danske klagede stærkt over, at man fra svensk Side havde
udspredt det Rggte, at Danmark havde givet sit Samtykke til, at Sver
rig såtte sig i Besiddelse af Reval; ligeledes rettede de stærke Bebrej
delser mod den svenske Konge, fordi han i Sept. 1561, samtidig med
Afslutningen af den étaarige Stilstand, havde søgt at lokke Hertug
Magnus over paa svensk Side. 1 De svenske Gesandter erklærede imid
lertid, at de paa ingen Maade kunde opgive deres Konges Undersaatter
i Lifland, og at de kun paa Betingelse af, at disse optoges i Stilstan
den, kunde gaa med til ogsaa at optage Hertug Magnus med Stifterne
Øsel og Kurland, hvilket forlangtes fra dansk Side; begge Konger
skulde i Stilstanden forpligte sig til ikke at angribe hinandens Under
saatter i Lifland. Der var ogsaa andre Stridspunkter. Saaledes vilde
de Svenske forbeholde sig Sverrigs Ret til Skaane, Halland og Gotland,
medens de Danske kun vilde gaa ind paa at optage det i Brømsebro
traktaten (§ 22) indeholdte Forbehold med Hensyn til Gotland. En fra
svensk Side foreslaaet Bestemmelse om, at ingen af Parterne maatte
slutte Forbund med Rusland, vilde de danske ikke have optaget. Fra
dansk Side forlangte man endvidere bestemt, at Sverrig skulde ophøre
med Brugen af det danske og norske Vaaben. Kunde de Svenske saa
bevise, at de svenske Konger havde ført de 3 Kroner i deres Segl før
Dronning Margretes Tid, vilde den danske Konge opgive dem. Den
13. Febr. overgaves der de svenske Gesandter et Udkast til en Stilstand
paa 30 Aar, saaledes som man fra dansk Side ønskede den. 2
Efter de svenske Gesandters Hjemkomst sendte Erik XIV Sekre
tæren Lars Knutsson tilbage til Danmark med en Skrivelse til Frede
rik II af 26. Marts 1562, hvori han erklærede, at han paa ingen
Maade kunde opgive sine Undersaatter i Lifland, og at han ikke
kunde forståa, at man fra dansk Side kunde have nogen Betænkelig
hed ved at optage dem i Stilstanden. Han havde forøvrigt ikke noget
imod at blive ved Brømsebrotraktaten, nåar den blev lempet efter Ti
dens Lejlighed, men ellers vilde han gaa ind paa en Stilstand paa 30
Aar, i fornødent Fald paa 3 Aar, dog kun paa den Betingelse at
hans hflandske Besiddelser optoges i Stilstanden, og mod Danmarks
Fordnnger paa Lifland maatte han sætte Sverrigs paa Skaane og
Halland. Han kunde heller ikke indrømme den danske Konge nogen
Ret til at føre de 3 Kroner i sit Vaaben, og han vilde ikke give Fre
derik II Titel af de Goters og Venders Konge, med mindre han seiv
1 Westling, Det Nord. Sjuårskrigets Hist. (Silfverstolpe. Hist. Bibliotek
1879) S. 426. Kreditiv 8/12 1561 for Hr. Sten Eriksson Leijonhufvud, Bengt
Gylta og Sekretær Lars Knutsson og Akter fra Forhandlingerne med dem
(Sverrig A. 1561—65).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
