Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 5. 1563. 13. Juni. 57
bragt over Erik XIVs Holdning i Spørgsmaalet om Brugen af de 3
Kroner og ganske særlig over hans Optagelse af det danske og norske
Vaaben, såtte dog sin Villie igennem og begyndte straks at ruste sig
til Krigen. Da den til København sendte lybske Sekretær ikke havde
Fuldmagt til at slutte nogen Overenskomst og man heller ikke var
færdig med Raadslagningerne, fik han den 8. April den Besked, at
Kong Frederik II siden vilde sende en Gesandt til Lybæk til nærmere
Forhandling. Allerede den li. April udfærdigedes Instruksen for den
til Lybæk bestemte Gesandt, Lic. Caspar Paselick, en af Danmarks
dygtigste Diplomater paa den Tid. Da Frederik II ønskede foreløbig
at holde Forhandlingen skjult, skulde Caspar Paselick i al Hemmelig
hed melde sig hos det lybske Raad, anmode om, at der maatte blive
udvalgt nogle fortrolige Raader til at forhandle med ham, og passe
godt paa, at Forhandlingerne ikke vakte Opsigt. Han skulde udtale Fre
derik IVs Misbilligelse af Sverrigs Optræden overfor Lybæk og erklære,
al Kongen ogsaa havde forskellige Stridigheder med Sverrig, som han
hidtil trods alle rimelige Tilbud ikke havde kunnet faa bilagt. Frede
rik II havde nu paany tilbudt Forhandling, og hvis Sverrig gik ind
herpaa, foreslog han efter sine Raadgiveres Raad, at Danmark og
Lybæk skulde føre Forhandlingerne i Fællesskab og paa den Betin
gelse, at den ene Part ikke maatte forlige sig med Sverrig uden den
anden. Frederik II var ogsaa villig til allerede nu at træffe Aftale
om, at han skulde bevilge Lybæk Arrest paa alt det i hans Riger og
Lande værende lybske Gods, som var frataget de Lybske af Sverrig
og Reval, nåar Lybæk til Gengæld vilde forpligte sig til at lukke for
al Tilgang og Tilførsel til Sverrig. Caspar Paselick skulde kræve Be
sked af Lybæk, om Byen vilde gaa ind paa disse to Punkter og om
den, hvis den bevilgede Arrest førte til et svensk Angreb paa Danmark,
vilde yde Danmark Hjælp. Han skulde fremhæve, at Kongen ansaa
en fælles Forhandling med Sverrig for bedre end straks at gribe til
det skarpe Middel: Arrest, men hvis Lybækkerne ikke viste Tilbøjelig
hed til en saadan fælles Forhandling, skulde han ikke trænge for
stærkt paa; viste de derimod Villighed dertil, skulde han stille i Ud
sigt, at Kongen nok vilde gøre noget mere for Lybæk, og henstille,
om det ikke af Hensyn til den stillede Betingelse, at den ene Part
ikke maatte forlige sig uden den anden, var det hensigtsmæssigste, at
man allerede nu talte om de Vilkaar, paa hvilke man fra begge Sider
vilde forlige sig med Sverrig. Han skulde straks ved Forhandlinger
nes Begyndelse se at faa at vide, om Lybæk ikke allerede paa Kon
gen af Polens Opfordring havde lukket for Tilgang og Tilførsel til
Sverrig, og stærkt fremhæve, at en saadan Lukning vilde være Kon
gen af Polen meget behagelig og hjælpe Lybæk til at faa Arrest be
vilget baade af Polen og Danzig. Viste Lybækkerne sig noget uvillige
til at bevilge Lukningen, skulde han gøre opmærksom paa, at det saa
var ubilligt, at Kongen skulde bevilge Arrest og derved drage al Uvil
lien over paa sig som den, der af ham ganske uvedkommende Grunde
væltede sig ind paa Sverrig. Erklærede Lybæk sig villig til Luknin
gen, skulde det udtrykkelig fastslaas, at Lukningen skulde vare, saa
længe Kongen bevilgede Arresten eller indtil Striden med Sverrig var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
