Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 1563. 5. Okt. Nr. 6.
bestred denne Rettighed, var Kongen villig til efter Krigens Slutning
at underkaste sig upartiske Fyrsters Kendelse om dette Punkt. 3. De
skulde ogsaa holde stærkt paa at faa Konfirmation af Overenskomsten
om Sonnenburg, da der formentlig ikke kunde gøres mere Indvendin
ger mod den end mod Kongen af Polens Overenskomsl med Hærmeste
ren om Overgivelsen af hele Ordensstaten til Polen, da Fogden paa
Sonnenburg maatte have Uge saa megen Ret som Hærmesteren. Men
vilde de Polske alligevel ikke give Konfirmationen, skulde de erklære,
at Kongen af Danmark heller ikke ansaa den for saa nødvendig, da
Sonnenburg med Tilliggende fra gammel Tid af havde hørt til Øsel,
og tilbyde, at Kongen angaaende dette Punkt vilde underkaste sig den
romerske Kejsers og Kongers Kendelse paa den Betingelse, at han
forblev i rolig og uanfægtet Besiddelse af Sonnenburg, indtil Kendelsen
blev fældet. Hvis man fra polsk Side igen talle om et Bytte mellem
Sonnenburg og Stiftet Kurland, skulde de erklære, at den danske
Konge i og for sig ikke havde noget imod et saadant Bytte, men hans
Broder Hertug Magnus vilde ikke gaa ind derpaa og Stiftsstænderne
heller ikke. 4. Skønt den danske Konge ikke havde Grund Ul at be
handle Hertug Johan anderledes end som Fjende, vilde han dog af
Hensyn til Kongen af Polen gøre det Tilbud, at han, hvis Hertug Jo
han inden 6 Uger efter Mødet vilde sende en fortrolig Person til ham
og foreslaa Midler til en Forsoning, vilde høre disse og saa vidt mu
ligt gaa ind paa dem. Gesandterne skulde endvidere forlange Fuld
magterne optagne i Traktaten ag en Bestemmelse indsat om, at Rati
fikationerne skulde udveksles inden en bestemt Tid paa et bestemt
Sted. 1 — Fra polsk Side mødte de samme Gesandter som før. I den
Resolution, 2 som Kong Sigismund August den 7. Sept. havde givet
paa de i Stralsund uafgjorte Punkter, havde han bestemt erklæret,
1. at han ikke kunde gaa ind paa at stille de begærede 8 Orlogsskibe,
da han ingen Skibe havde og det vilde skade de andre Krigsforbere
delser, hvis han nu skulde til at udruste saadanne; nok havde han
nogle Søstæder, men dels havde disse kun Købmandsskibe, dels vilde
det stride mod disse Byers Privilegier at paabyde dem at stille Krigs
skibe. 2. Skønt han holdt fast paa, at det rimeligste vilde være, al
han angreb Lifland og Kongen af Danmark Sverrig, og at enhver
beholdt, hvad han erobrede der, vilde han dog for at faa Forbundet
i Stand gaa ind paa at overlade Danmark Padis og Weissenstein,
nåar han havde erobret dem. Gesandterne skulde gøre deres yderste
for at beholde Pernau, men hvis det absolut ikke kunde, lade sig gøre,
maatte de gaa ind paa at afstaa Pernau i Stedet for Weissenstein.
3. Da Kongen af Polen aldeles ikke kendte den mellem Kongen af
Danmark og Fogden paa Sonnenburg sluttede Overenskomst, kunde
han heller ikke gaa ind paa at ratificere den, men nåar der sendtes
ham en autentisk Kopi af den, vilde han i saa Henseende gøre hvad
han kunde. 4. Hertug Johan af Finland skulde erklæres for
1 Instruks for Hr. Jørgen Lykke og Lic. Caspar Paselick 6/9 1563. 2 Men
cken, anf. St. S. 396—402.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
