Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 1568. 18. Nov. Nr. 10.
:
vilkor, att vi och Sverigis Hike motte njute och behålla all then råt
tighet, possession och hårlighet, såsom både nu och i vår salige kåre
her faders regements tiid under Sverigis crone lyde och tillhorer, ehvad
thet hålst vare kan*. Johan var villig til at give Varberg tilbage,
nåar Frederik II vilde afstaa Elfsborg, Gotland, Herjedalen og Jemte
land samt Wieck i Liftand; kunde det ikke opnaas, maatte de svenske
Gesandter lade Herjedalen og Jemteland falde. Hvis Frederik II stil
lede haarde Vilkaar, f Eks. krævede Krigsomkostninger eller andet,
skulde de erklære, at de ikke havde nogen Befaling til at svare der
paa, men at de »sådent till oss och Sverigis rikis råds videre betån
kende och samtgcke vele referere och hemståldt hafve«. Kunde de
ikke opnaa en sikker Fred, skulde de se. at faa en saa lang Stilstand
som muligt. Der medgaves dem ikke nogen egentlig Fuldmagt, men
kun et sædvanligt Kreditiv. Gesandterne rejste meget langsomt til
Danmark. I Østbo Herred modtog de den 1. Oki. dei nge Lejde, men
først den 22. Okt. : kom de til Roskilde, hvor Forhandlingerne skulde
føres, da der var Pest i København.
Den 23. Okt. havde de svenske Gesandter deres første Avdiens
hos Kong Frederik II og erklærede her, at Johan III var villig til at
forny Brømsebrotraktaten med den ovenfor anførte Betingelse, opgive
at føre det danske og norske Vaaben, nåar Frederik II vilde opgive
de 3 Kroner, udveksle Fangerne paa begge Sider og give Varberg
tilbage for Elfsborg, saaledes at der tillige restitueredes den Krigsmuni
tion, der var paa disse Slotte, da de erobredes 2. Til al forhandle med
de svenske Gesandter beskikkede Kongen Hofmester Peder Oxe, Kansler
Johan Friis, Holger Rosenkrantz og Peder Bilde og som Sekretær Niels
Kaas. De Danske var ikke rigtig tilfredse med, at de svenske Afsen
dinge ingen egentlig Fuldmagt havde, og var heller ikke rolige ved
den til Stadfæstelsen af Brømsebrotraktaten knyttede Betingelse, men
vilde have at vide, hvad den skulde betyde. De Svenske erklærede
straks hertil, at de ingensomhelst Bagtanker havde med denne Til
føjelse. Fra dansk Side havde man straks erklæret, at man ikke kunde
indlade sig paa nogen egentlig Forhandling, førend der kom Afsen
dinge fra Lybæk, til hvem der den li. Okt. 3 var skrevet om at sende
disse saa snart som muligt, og man forespurgte, om de Svenske ogsaa
havde Fuldmagt til at forhandle med dem. Disse erklærede, at da
de var blevne affærdigede i stor Hast, havde de ikke faaet nogen In
struks til Forhandlinger med de Lybske, men de havde skrevet hjem
derom, og da Johan var meget venlig stemt mod Lybæk, vilde han
sikkert ikke have noget imod ogsaa at slutte Fred med Lybæk 4. Den
29. Okt. ankom de lybske Gesandter, Christof Tode, Dr. Calixtus Schein
og Frederik Knebel, og Forhandlingerne kunde nu tåge deres Begyn
delse, da der den 31. Okt. kom en Skrivelse fra Kong Johan til de
1 Fr. II. t. Lybæk 24/10 1568 (Ausl. Reg,). 2De overgav en af dem seiv
underskrevet Kopi af en Instruktion, hvori de bemyndigedes til at tilbyde
disse Betingelser (Sverrig A, Fredsforhandl. 1568 — 70). 3 Ausl. Registr. * Brud
stykke af de svenske Gesandters Protokol, overleveret Mæglerne i Stettin 1570
(Sverr. A, Acta der zu Stettin gepflogenen Friedenshandlung 1570).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
