Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 1568. 18. Nov. Nr. 10.
have alt det betalt, som Gustav Vasa, Erik XIV og Johan bevisligt
skyldte dem. Endvidere skulde Lybækkerne have fuldstændig Han
delsfrihed, nåar undtages, at de ikke maatte føre Vaaben og Krigsfor
nødenheder til Rusland. Spørgsmaalene om Krigsskadeserstatning til
Lybæk, Erstatning for den lybske Ejendom, som Erik XIV havde be
mægtiget sig før Krigen, og for de lybske Fordringer hos private Per
soner i Sverrig, som Erik XIV havde inddraget til Kronen, skulde af
gøres af Voldgiftsmænd 1 . — Ratifikationerne af begge Traktater skulde
udveksles i København den 1. Jan. 1569 2. Den 24. Nov. 1569 rati
ficeredes Traktaten af Frederik II og det danske Rigsraad 3.
Spørgsmaalet blev nu, om Kong Johan vilde godkende de Ind
rømmelser, hans Åfsendinge havde gjort. Allerede hans Instruktion
af 14. Sept. viste jo, at han ikke var til Sinds at købe Freden for
enhver Pris, og efter at Erik XIV den 29. Sept. havde maatlet over
give sig til ham, hvorved den indre Krig var endt, kunde han natur
ligvis end mindre føle sig foranlediget dertil. Paa sine Gesandters
Skrivelse af 26. Okt. havde han derfor ogsaa den 15. Nov. svaret, at
han ikke vilde sende flere Underhandlere, da det saa kunde se ud, som
om han var nødi til at søge Fred med Danmark. Vilde de Danske
ikke have Fred, haabede han nok at kunne gøre dem Modstand. Rus
siske Sendebud havde ogsaa udtalt, at der næppe var Grund til at
frygte for noget Angreb fra Ruslands Side. Den 14. Nov. skrev han
til Svogeren, Kong Sigismund August af Polen, at hvis han ikke kunde
faa en rimelig Fred, var det hans Hensigt at forsvare sig. Han be
gyndte allerede nu at ruste sig, særlig efter at han den 30. Nov. havde
modtaget en Skrivelse af 16. Nov. fra Gesandterne i Danmark, hvori de
meddelte, at de havde godt Haab om at faa Striden bragt til en god
Slutning, men havde maattet overskride deres Instruks.
I hvor høj Grad dette var Tilfældet, fik Kong Johan først at vide,
da Gesandterne den 18. Dec. kom tilbage til Stockholm. Rigsraadet
drøftede samme Dag Fredstraktaten. Man var enig om, at der deri
var flere for Sverrig uantagelige Punkter, særlig var man meget be
tænkelig ved den store Pengesum, som Sverrig skulde udrede, og hvoraf
den ene Halvdel skulde betales allerede til Nytaar, hvilket var ganske
umuligt. Da man formentlig kunde gaa ud fra, at de Danske heller
ikke venlede, at Sverrig skulde ratificere denne Traktat, og derfor kun
søgte et Paaskud til al angribe Sverrig, foreslog Raadet, at man
skulde samle alt Krigsfolket i Vestergotland og Småland og sende det
ned til Grænsen for at forsvare denne mod eventuelle danske Angreb.
Iøvrigt raadede Raadet Kongen til at skrive til den danske Konge, at
han paa Grund af Traktatens Vigtighed ikke paa egen Haand kunde
1 Sverr. A, Akter vedrør. Lybækkernes Deltagelse i Fredsforhandlingerne
i Roskilde 1568. (Indeholder Frederik II’s originale Skriv, til det lybske Raad,
de lybske Gesandters orig. Relat. til dette og det lybske Raads orig. Ordrer
til Gesandterne). * Jvfr. Westling, Det nord. Sjuårskrigets Hist. (Hist. Bibl.
VII, 44—55). 8 Orig. (selve Traktaten er ikke optagen heri) paa Pergament
med Kongens og 14 Rigsraaders vedhængende Segl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
