Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 1568. 18. Nov. Nr. 10.
Frederik II afslog dog den 7. Marts al videre Forhandling, da
han jo ikke kunde sætte mere Tillid til de nye Gesandters Løfter end
til Joran Gyllenstiernas og Ture Bjelkes. For at vise sin Beredvillig
hed til Fred vilde han dog, hvis Johan inden Paaske vilde ratificere
Traktaterne med Danmark og Lybæk, gaa ind paa at eftergive de
Penge, vi, Gud ske Lov, ikke saa hart er trengdH, som, Jo
han i Folge Traktatens § 12 skulde betale til de danske Lejetroppers
Underhold fra 6. Aug. 1568 til Ratifikationernes Overlevering, og ikke
kræve Elfsborg som Pant. Han forlangte Svar herpaa inden en Maa
ned 1. Kong Johan vilde dog ikke gaa ind paa dette Forslag. I sin
Svarskrivelse den 29. Marts hævdede han fremdeles, at han ikke kunde
anse sig for forpligtet til at ratificere Traktaterne, da hans Gesandter
ikke havde haft Fuldmagt til at slutte dem, hvilket den medfølgende
Kopi af deres Instruktion viste, og han desuden udtrykkelig, medens
de var i Danmark, havde befalet dem ikke at overskride Instruksen.
Han maatte derfor forlange en fuldstændig Revision af hele Traktaten
og foreslog følgende Vilkaar: 1. Han vilde tilbagegive Varberg for
Elfsborg, skønt der hørte et betydeligt større Omraade under Varberg
Slot end under Elfsborg; desuden vilde han tilbagegive Herjedalen og
Jemteland, dog med Forbehold af den gejstlige Jurisdiktion. 2. End
videre vilde han opgive sin Ret til de danske og lybske Skibe, der
var tagne i pommersk Sekvestration. 3. Lybækkerne vilde han ind
rømme fri Handel uden Told i Stockholm, Kalmar, Soderkoping, Åbo,
Viborg og Reval. 4-. Begge Rtgers Adel skulde have de dem tilhørende
Godser i det andet Land, som de havde mistet i Krigen, tilbage 2.
Kong Johan III synes virkelig en Tid at have troet paa, at der
vilde kunne opnaas en Fred paa omtrent disse Vilkaar, og han haa
bede at finde Støtte hos Svogeren i Polen. Denne var jo ganske vist
Danmarks Forbundsfælle i Krigen mod Sverrig, men Forholdet havde
aldrig været særlig varmt, og det var at vente, at det efter Erik XIVs
Afløsning paa den svenske Trone af Johan vilde blive endnu køligere.
Straks da Hertugerne Johan og Karl havde gjort Oprør mod Erik
XIV, skrev Sigismund August til Frederik II om at bevilge Johan Stil
stand og meddelte, at han om kort Tid vilde sende Gesandter for at
mægle Fred. Afslutningen af Freden i Roskilde mellem Sverrig og
Danmark-Lybæk kom dog som en ubehagelig Overraskelse for Sigis
mund August, da det jo i Forbundet af 5. Okt. 1563 var fastsat, at
den ene Part ikke maatte slutte Fred uden den andens Vidende og
Samtykke. Han havde tidligere sendt Gesandter til Danmark 3 for at
mægle Fred og gav dem nu Marts 1569 Ordre til at protestere mod
Freden i Roskilde, hvis der i den ikke var tåget noget Hensyn til
Polen. For at imødekomme Sigismund August gik Frederik II saa
trods sin tidligere Afvisning af de svenske Tilbud ind paa et nyt
Fredsmøde. Den 29. April meddelte han Johan III dette og foreslog
1 Kone. (Sverrig A, Brevveksl, mell. Kongehusene), 2 Orig- (Sverr. A,
Brevveksl, mell. Kongehusene). 3 Kreditiv for Peter Kloczewsky og Johan
Demetrius Solikowsky 13/10 1568 (prod. 20/4 1569). (Polen A). Westling,
anf. St. S. 62 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
