Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 11. 1569. 17. Juli. 191
have aflagt tilbørlig Lens- og Edspligt til ham, og de skulde love
at forholde sig som tro Lensfyrster mod Kongen som Lensherre
og Danmarks Rige. I Eden endelig skulde de sværge at ville være
Kongen og Danmarks Rige huld og tro. Kun paa disse Betingelser
vilde Kongen fortene Hertugerne med Hertugdømmet Slesvig.
Efter at have overvejet Sagen meddelte de hertugelige Gesandter
Kansler Johan Friis, der var den egentlige Leder af Forhandlingerne
om Lensmodtagelsen, at de ikke kunde antage de af Kongen overgivne
Forslag paa Grund af den indsaite Artikel om, at deres Berrer skulde
sværge til og hylde baade Kongen og Danmarks Rige; det havde al
drig tidligere været Skik og deres Instruks forbod dem udtrykkeligt at
gaa ind derpaa. Johan Friis mente dog, at man ikke burde lade
Sagen strande for en saa ringe Tings Skyld; vilde Hertugerne ikke
sværge til Riget, kunde de heller ikke faa Rigsseglet under Forlenings
brevet, men vilde de give Afkald herpaa, kunde Kongen godt lade
Forleningen gaa for sig, uden at Hertugerne svor til Riget. Under
denne Betingelse gik de hertugelige Gesandter da tilsidst ind paa at
antage de af Kongen stillede Forslag, og Hertugerne slog sig ogsaa
til Taals dermed, da Gesandterne havde meddelt dem, hvad Johan
Friis havde erklæret.
Den 27. Marts 1547 mødte saa Hertugerne med et Følge paa
mere end 300 Heste i Kolding for at modtage Forleningen. Kongen
meddelte dem straks, at han den følgende Dag vilde foretage For
leningen under aaben Himmel i Overensstemmelse med de fra hans
Side sidst stillede Forslag. Hertugerne erklærede dog, at de først
maatte forhandle med deres Raader om Sagen. Disse fraraadede be
stemt at modtage Forleningen paa de i de kongelige Udkast indeholdte
Vilkaar og raadede til at søge en Samtale med Johan Friis og erindre
ham om hans Erklæring. Johan Friis erklærede ogsaa, at han meget
vel huskede sine Ord, men han havde ikke udtalt dem paa. sin Herres
Vegne, » sunder vor sich selber geselliger weysea,, og Kongen var fast
bestemt paa ikke at give Forleningen paa andre end de i de overgivne
Udkast indeholdte Vilkaar. Paa Hertugernes Begæring talte han dog
paany med Kongen om Sagen, men denne vilde ikke give efter. Efter
atter at have forhandlet med deres Raader meddelte Hertugerne saa
den 29. Marts Johan Friis, at de kun i Henhold til hans Erklæring
vare gaaede ind paa at møde i Kolding for at søge Lenet. Kongen
havde ganske vist tidligere og ogsaa nu erklæret, at han ikke vilde
kræve nogen Tjeneste af dem, men efter dei foreslaaede Lensbrev
kunde Tjeneste kræves, og der kunde siden komme en Konge, som
vilde kræve den af dem; de kunde dog ikke gaa ind paa at yde en
saadan, da deres Undersaatter i Følge deres Privilegier ikke var for
pligtede til at tjene længere end til Kolding »vor der bruckea. De bad
derfor endnu en Gang Kongen om at give dem Forleningen paa de
med Johan Friis aftalte Vilkaar, men han erklærede, at han ikke
kunde give efter. Den 30. Marts kaldtes Hertugerne og deres Raader
op til Kongen paa Salen paa Koldinghus, hvor den tyske Kansler An
ders Barby lydeligt i alles Paahør udtalte, at Kongen havde været
villig til at fortene sine Brødre med Hertugdømmet og ogsaa haft Stol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
