Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Nr. 11. 1569. 17. Juli.
Til den fastsatte Tid aabnedes Forhandlingerne i Odense. For
Kongen mødte: Kansler Johan Friis, Jørgen Rosenkrantz, den pom
merske Statsmand Jakob Citzewitz, Lic. Kasper Paselick og Dr. Albrekt
Knoppert; for Hertugerne mødte: Lorens Wensin, Benedikt v. Ahle
feldt, Dr. Joachim Muller, Dr. Henrik v. Kersenbrock, Dr. Adam
Tratziger og Dr. Valentin Heide; for de tre mæglende Fgrster mødte
de samme Gesandter som før. I Instruksen 1 for de kongelige Gesand
ter paalagdes det dem først at levere Mæglerne Afskrift af de tidligere
Forhandlinger, for at de kunde sætte sig ind i Sagen, og derefter op
fordre dem til at stille Forslag. Med Hensyn til selve Stridsspørgs
maalene maatte Kongen holde fast ved: 1. at Hertugerne ogsaa skulde
aflægge Ed til Danmarks Rige, da Slesvig var et urgammelt Len af
Danmarks Rige og Kongen som Valgkonge ikke kunde opgive Rigets
Retlighed mod den Forpligtelse, han ved sit Valg havde paataget sig
overfor Riget og dets Stænder. 2. Endvidere skulde Gesandterne kræve,
at Hertugerne skulde gøre Lenstjeneste, da det var imod et Lens Art og
Natur og imod sædvanlig Lensret, at det var frit; hvis det blev nød
vendigt, maatte de fremlægge den afdøde tyske Jurist Dr. Hieronymus
Schurffs Betænkning, hvori Kongens Standpunkt godkendtes. De skulde
først forlange en Tjeneste med omtrent 80 Ryttere og 100 til Fods,
dog Femern undtagen, hvoraf der skulde tjenes med 50 Hjælme, men
hvis Sagen ellers kunde blive bilagt, maatte de gaa ned til 50 Ryttere
og 80 til Fods, Femern mediberegnet. Kongen og Hertugerne skulde
yde denne Tjeneste af deres Kammergods og Indkomst af Hertugdøm
met uden Besværing for Landskab, Ridderskab og Adel og de skulde
yde den, saa ofte Stænder og Adel i Danmark opbødes og drog i
Felten mod Rigets Fjender. Slesvig Stift og Kapitel, der høre umid
delbart under Danmark, maa ikke besværes med Lenstjeneste. 3. Kon
gen saa helst, at Forleningen skeie med en vis Højtidelighed, men da
det kostede saa meget, skulde de ikke trænge stærkt paa hermed; hvis
alt ellers kunde blive bilagt, kunde der forhandles om en Forlening i
Kammeret. 4. Hvis man ikke kunde blive enig og der stilledes For
slag om Stridens Henvisning til retslig Afgørelse, skulde Gesandterne
erklære, at de ikke havde nogen Instruks desangaaende, da Kongen
sikkert havde ventet, at man var kommen til Enighed, men de vilde
modtage Forslag derom og enten straks sende dem til Kongen eller
referere dem ved deres Hjemkomst. De maatte ogsaa gaa ind paa,
at Sagen skulde staa hen i nogen Tid under Forbehold af begge Par
ters Ret, saaledes som Kongen havde lovet de mæglende Gesandter i
København. — I Instruksen 2 for de hertugelige Raader paalagdes det
dem at hævde, at Slesvig Herlagdømme var et frit Len og var arve
ligt paa Kvindesiden; som Arving havde Kong Christian I faaet det,
ikke som et hjemfaldet Mandslen, og der kunde derfor ikke være
Tale om en hell ny Forlening; Forleningsbrevet maatte udfærdiges i
Overensstemmelse med de ældre Lensbreve, af hvilke Gesandterne skulde
paa 1ji ; Gesandternes Replik 1li ; Kongens endelige Resol. 2/4 ; Relation fra Ge
sandt, til Hert. Hans og Adolf 6/4 1569. (Hansborg Ark. XVII. 50). 1 15. Juni
1569. 2 26. Juni 1569.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
