Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Nr. 11. 1569. 17. Juli.
blev enige, i Princippet skulde indrømme Tjenestepligten. Det vilde
ogsaa være vanskeligt at opnaa Lenstjeneste in infinitum og ved Krige,
hvorom Hertugerne ikke var tagne med paa Raad. Den kursach
siske Underhandler Abraham Bock, der var den egentlige Leder af
Forhandlingerne, raadede i private Samtaler indtrængende de Danske
til at faa Sagen bilagt i Mindelighed, da det juridiske Fakultet i Leip
zig i en Betænkning, som han overleverede de Danske, i det hele slut
tede sig til Hertugernes Opfaltelse med Hensyn til Tjenestepligten og
Femern og udtalie, at en Revers i saadanne Tilfælde ikke var sæd
vanlig.
Underhandlerne fremkom nu 4. Juli med et nyt Forslag: Kongen
og Hertugerne skulde ved uundgaaelige Defensionskrige tjene Riget
med 40 Ryttere og 80 til Fods og skulde til Gengæld have Hertug
dømmet med tilliggende Øer til Len af Kongen og Danmarks Rige,
og de skulde have Fællesforlening med Succession »nach naheit und
vorzug der sipzahl vor sich und ihre erbeni. De kongelige erklærede
derpaa 5. Juli, at Mæglerne maaite stille de herlugelige følgende For
slag : Lenstjeneste af Hertugdømmet Slesvig og Femern med 60 Ryt
tere og 100 til Fods og en Bestemmelse om, at Kongen som Lensherre
er forpligtet til at beskytte sine Vasaller. Hertugerne skulde tåge deres
Dele af Hertugdømmet Slesvig med tilliggende Øer og Femern til Len
som »angeerbte rechte furstliche men- und fahnenlehn«. Angaaende
Forleningen med Fælleshaanden vilde de straks sende Bud til Kongen
og indhente nærmere Besked. Slesvig Stift og Kapitel, der hørte umid
delbart under den danske Krone, maatte ikke besværes med Lenstje
neste. Endvidere forbeholdt de Danske sig Ribe Stifts Ret i Sønder
jylland og Fyens Stifts Ret paa Femern med Hensyn til den gejstlige
Jurisdiktion.
I deres Svar herpaa den 8. Juli erklærede de herlugelige, at de
ikke kunde gaa ind paa nogen Lenstjeneste uden først at have hørt
deres Herrer, men de fandt ogsaa de danske Fordringer altfor høje.
Holsten, der endda i Forhold til andre Lande var anslaaet for højt,
var kun ansat til 40 Ryttere og 80 Fodfolk, og det havde dog større
Hjælp af det romerske Rige, end Slesvig kunde faa af Danmark. De
vilde ogsaa have specificeret, hvad Hjælp Slesvig kunde vente af Dan
mark. Nåar de slesvigske Hertuger skulde yde Lenstjeneste, maatte
de ogsaa have Sæde og Stemme i Riget som Rigets Fyrster og navn
lig maatte deres Raad og Stemme høres ved Krige, da det i alle Lande
var Skik, at Lensherren ikke indlod sig i Krig uden sine Lensmænds
Samtykke. De bestred paa det bestemteste, at Slesvig var et Mandslen;
det stred imod dansk Ret, og det var den, der gjaldt i Slesvig. Nåar
Kongen havde erklæret sig om Fællesforleningen, vilde de indberette
hele Sagen til deres Herrer, og de bad om at faa overgivet Udkast til
Lensbrev og Revers for ogsaa at kunne oversende dem.
I deres første Indberetning af 6. Juli til Kongen om Forhandlin
gerne havde de kongelige Raader udtalt, at de ikke kunde se, at der
var noget betænkeligt i at gaa ind paa Mæglernes Forslag om Fælles
forleningen, da Slesvig jo var et gammelt Arvelen og Christian III i
Kolding 1547 med Rigsraadets Samtykke havde iilbudt at fortene det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
