Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 1570. 13. Dec. Nr. 13.
lerne holdt paa Roskildetraktatens Vilkaar, maatte de ikke gaa ind
derpaa. Hvis Sverrig havde Fremgang i Krigen, medens Forhand
lingerne stod paa, skulde de svenske Gesandter forlange, at Frederik
II skulde give Afkald paa at føre de 3 Kroner, tilbagegive Elfsborg,
betale 100,000 Dir. og straks overlevere Viken i Norge og Gotland Ul
Sverrig. Sverrig skulde beholde Herjedalen, Jemteland, Lifland og de
Skibe, det havde erobret, ligesom det ogsaa forbeholdt sig sine For
dringer paa Skaane, Halland og Norge. Lybækkerne vilde man ikke
tilstaa større Rettigheder i Sverrig, end andre Købmænd havde. Var
de svenske Vaaben imidlertid uheldige, maatte de svenske Gesandter
give en Del efter. Man kunde saa indrømme den danske Konge Ret
til at føre de 3 Kroner i sit Vaaben, men paa en anden Maade og
med andre Farver, end den svenske Konge førte dem, og nogensom
helst Rettighed til Sverrigs Krone gav Retten til at føre de 3 Kroner
ham ikke. De svenske Fordringer paa Norge, Skaane, Halland, Ble
kinge og Gotland maatte de give Afkald paa, hvis de Danske vilde
give Afkald paa deres Fordringer paa Sverrig og paa Reval Stift og
Domkirke og give Elfsborg tilbage. Kunde Elfsborg ikke faas paa
anden Maade, vilde Johan III afslaa Slottene Hapsal, Lode og Leal i
Lifland og muligvis Sonnenburg paa Øsel til Danmark, og i yderste
Nødsfald tillige sin Ret til Pernau og betale 100,000 Dir. Herjedalen
og Jemteland med den gejstlige og verdslige Jurisdiktion maatte gives
tilbage til Danmark. De erobrede Skibe og Kanoner og de, der var
tagne i pommersk Sekvester 1, vilde Johan III give tilbage, hvis det
blev nødvendigt, men nogen Krigsskadeserstatning vilde han ikke gaa
ind paa at betale. Angaaende Sejladsen paa Rusland maatte Dan
mark og Lybæk enes med Kejseren. — De svenske Gesandter skulde
særlig forhandle fortroligt med de polske Gesandter, da Johan III
ventede, at de vilde støtte ham, og de skulde for Mæglerne paavise, at
Danmark var Skyld i Krigen, ja endog for at tilfredsstille sil Had
havde indladt sig i Forbund med Rusland.
Det kom til at trække længe ud med Forhandlingernes Aabning.
Allerede den 4. Juli ankom de danske 2 og de lybske 3 Gesandter (Borge
mestrene Hieronimus Luneburg og Kristoffer Tode, Syndicus Dr. Ca
lixtus Schein, Raadmand Frederik Knebel og Sekretær Christoffer Mes
serschmidt) til Stettin, da de endnu ikke vidste noget om Mødets Ud
sættelse til den 15. Juli. Dagen efter kom Charles Dangay og den 8.
Juli den ene af de kursachsiske Afsendinge v. Berlebsch i . Den 17.
1 Den 21. Maj 1565 blev en dansk-lybsk Flaade paa 9 Skibe under Ad
miral Peder Hvitfeldt under den pommerske Kyst angrebet af en overlegen
svensk Flaade. Peder Hvitfeldt maatte sætte 4 af Skibene paa Grund ved
Jasmund og stikke dem i Brand. Med de andre 5, 2 danske, 2 lybske og 1
Pinke, reddede han sig ind til Greifswald, hvor han maatte give dem i pom
mersk Sekvester for at redde dem fra at falde i Svenskernes Hænder. (Bliimcke,
Pommern wåhrend des nord. siebenjåhr. Krieges S. 188—200). 2 Fuldmagt
19. Juni. 3 Fuldmagt 18. Juni. 4 Fuldmagt for de sachsiske Gesandter
7. Juni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
