Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Nr. 13. 1570. 13. Dec.
De spurgte derfor Kongen, om han kunde afgive en saadan Forsik
ring og om man ikke vilde stode Czaren for Hovedet ved at optage
Hertug Magnus i Freden. Da de Polske sikkert ogsaa nu vilde vægre
sig ved at opfylde Bestemmelserne angaaende Liftand i Traktaten af
5. Okt. 1563 under Paaskud af at Hertug Magnus nu havde sluttet
sig til Rusland, udbad de sig i det hele nærmere Instrukser om Liftand 1.
Frederik II turde dog ikke afgive den nævnte Forsikring, da han ikke
vidste noget om, hvad Czaren og Hertug Magnus var blevne enige
om. Gesandterne skulde derfor saa længe som muligt holde paa Op
fyldelse af Roskildetraktaten i dette Punkt, men vilde de Svenske ikke
gaa ind paa at overlevere Slottene til Hertug Magnus, skulde de fore
slaa, at Slottene skulde overgives til Kongen, der saa skulde beholde
dem, hvis Hertug Magnus ikke vilde være med i Freden’*.
Den 5. Sepi. holdtes det første offentlige Møde paa Raadhuset.
De polske Afsendinge havde forinden stillet Fordring om, at de egent
lige Fredsforhandlinger ikke maatte beggnde, før de særlige Stridig
heder mellem Polen og Danmark og mellem Polen og Sverrig var
blevne bilagte, men det blev afvist af de andre Mæglere. Da Charles
Dangay ikke havde Fuldmagt fra sin Konge til at optræde som Mæg
ler, vilde de kejserlige først ikke have ham med, men det lykkedes
dog de danske Gesandter gennem de sachsiske Kommissærer at faa
udvirket, at han blev anerkendt som Mægler. Efter at Fuldmagterne
var blevne udvekslede, rejste de Lybske imidlertid Vanskeligheder, da
de nok Uge nævnedes i Begyndelsen af den svenske Fuldmagt, medens
der »in der disposition und decisiona aldeles ikke taltes om dem, men
kun om Forhandling med de Danske. Mæglerne forhandlede derefter
med de svenske Gesandter, der imidlertid maatte erklære, at de ikke
havde anden Fuldmagt, dog viste efter deres Mening deres Instruks,
at de ogsaa havde Bemyndigelse til at forhandle med de Lybske. Mæg
lerne mente ogsaa, at de Lybske maatte kunne lade sig nøje dermed,
men disse erklærede bestemt, at de under disse Omstændigheder ikke
turde indlade sig paa nogen Underhandling, da Fuldmagten jo var
Fundamentet for hele Forhandlingen, og de bad de Danske om ikke
at lade dem i Stikken. De Danske, der heri saa en gunstig Lejlighed
Ul at stille Svenskerne i et daarligt Lys hos Mæglerne, lovede dem
deres Bistand og erklærede til Underhandlerne, at de ikke kunde for
handle uden de Lybske, og at man ikke kunde forlange, at de Lybske
skulde forhandle med de Svenske paa en saadan Fuldmagt; det viste,
hvor Udet ærlige Svenskerne var. Man blev da 7. Sept. enig med
Mæglerne om, at disse skulde opsætte og underskrive en Fuldmagt for
de svenske Gesandter til Forhandling med de Lybske i Overensstem
melse med Fuldmagten til Forhandling med de Danske. Denne Fuld
magt skulde saa sendes til Sverrig i 2 Eksemplarer, det ene over Land
gennem Danmark, det andet til Søs, for at blive underskrevet af Kong
Johan, men for ikke at spilde liden skulde man alligevel straks be
1 Peder Bilde, J. Rosenkrantz og Niels Kaas til Frederik II 29/8 1570.
2 Frederik II til sine Gesandter 8/9 1570.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
