Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
3 572. 14. Febr. Nr. 16 .
Uge siden Frederik Fs Død 1533 havde opholdt sig hos Moderert, Krav
paa at blive forsørget med en standsmæssig Underholdning. Prinses
sens Brødre, Hertugerne Hans den ældre og Adolf, henvendte sig i
den Anledning til Kongen for at faa at vide, hvad Bidrag han vilde
gde hertil. Kongens Svar var dog ikke særlig tilfredsstillende. For
det første mente han, at Hertugerne som Brødre var nærmest forplig
tede til at sørge for Søsteren, og dernæst kunde han ikke love noget Bi
drag til hendes Underhold fra Kongeriget; det kom an paa, hvorledes
Rigsraadet vilde stille sig. Da Prinsessen havde levet i 36 Aar uden
for Kongeriget, kunde hun formentlig alene af den Grund siet ikke
gøre Krav paa nogen Underholdning derfrå. Hertugerne holdt dog
paa, at hun som Kongedatter ogsaa burde have Underholdning fra
Kongeriget, og at Kongen i alle Filfælde burde betale den ene Tredje
part af den Underholdning, der kunde tilkomme hende af Hertugdøm
merne, da han jo havde faaet sin Fader Kong Christian IIFs Tredje
part af disse og ogsaa havde meget bedre Raad til at betale end Her
tugerne 1.
Paa et Møde, der holdtes i Kiel i Juli 1568 mellem Hertugerne
og den kongelige Statholder Henrik Ranlzau og de kongelige Raader,
kom man overens om, at Prinsesse Dorothea, indtil man kunde blive
enig om en bestemt Underholdning til hende, skulde have 3000 Mk.
lybsk aarlig. Henrik Rantzau erklærede dog straks, at Kong Frederik
II af de 1000 Mk., der vilde falde paa Kong Christian IIFs Tredje
part af Hertugdømmerne, kun vilde betale de 2 Tredjedele; angaaende
Resten maatte Prinsesse Dorothea henvende sig til Hertug Hans den
yngre, der havde faaet den ene Tredjedel af den kongelige Del. No
gen Underholdning fra Kongeriget kunde Kongen, som tidligere er
klæret, ikke love uden først at have hørt det danske Rigsraad. Her
tugerne var alt andet end tilfreds hermed. De fandt, at det saa noget
mærkeligt ud, at man i Kongeriget saaledes vilde sende Prinsessen
helt tomhændet bort som en ganske fremmed, da hun jo dog var en
Kongedatter og andre Kongedøtre, som Kurfyrslinde Anna af Sachsen,
Hertuginde Dorothea af Brunsvig-Lgneborg og Hertuginde Elisabeth
af Meklenborg, havde faaet Udstyr baade af Kongeriget og Hertug
dømmerne. De mente ogsaa, at Kongen burde staa inde for Tredje
parten af den bevilgede Underholdning, da han havde den ene Tredje
del af Regeringen i Hertugdømmerne og betalte alle Rigsanslag ogsaa
for Hertug Hans den yngres Del. Hvorledes han saa vilde ordne sig
med Hertug Hans den yngre, blev hans Sag 2.
Frederik II betalte imidlertid ikke mere end de to Tredjedele af
de 1000 Mk., og Hans den ældre og Adolf skrev saa til Hertug Hans
den yngre om at betale den resterende Tredjedel, uden at det dog
frugtede noget 3. Prinsesse Dorothea, der fra først af havde været ret
1 Hert. Hans og Adolf t. Fr. II 2/7 1568 (Hansb. Ark. Inlånd. Reg. 1566
-69). 2 Hert. Hans og Adolf t. Fr. II 20/7 1568 (Hansb. Ark. Inl. Reg. 1566
-69). Henrik Rantzau t. Fr. II 21/7 1568. 3 Hert. Hans og Adolf t Hert.
Hans d. yngre 29/12 1568 (Hansb. Ark. Inl. Reg. 1566—69).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
