Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Nr. 18. 1572. 17. Juni og 19. Juli.
gifte sig med hende. Et saadant ikke standsmæssigt Ægteskab stødle
dog ganske natarligt paa Modstand baade hos Frederik IFs Familie
og hos hans fomemste Raadgivere, ligesom vistnok ogsaa først hos
Ejler Hardenberg og siden hos Anna Hardenberg seiv, og tilsidst maatte
Kongen giue Afkald paa hende, som det synes i Begyndelsen af 1571 1.
Netop paa denne Tid var der ogsaa indledel Forhandlinger om
et standsmæssigt Ægteskab, som en Tid virkelig syntes at skulle kro
nes med et heldigt Resultat. Frederik II havde ved en tidligere Lej
lighed erklæret, at han ikke vilde gifte sig, før Krigen med Sverrig
var endt. Ikke saa snart var Freden i Stettin sluttet, før den pom
merske Statsmand Jakob Zitzewitz, der var nøje knyttet til Danmark
og stod i den danske Konges Tjeneste som Raad, den 21. Dec. 1570
foreslog den danske Diplomat Casper Paselick, der var en født Pom
meraner. et Ægteskab mellem den danske Konge og den ISaarige Prin
sesse Margrete af Pommern, en Datter af den afdøde Hertug Philip I.
Casper Paselick forebragte Sagen for Rigshofmester Peder Oxe, og
efter dennes Ordre opsatte Paselick et imødekommende Svar, som blev
billiget af Kongen. Baade Casper Paselick og Peder Oxe trak sig dog
senere, forsigtigt nok, ud af disse Forhandlinger og henviste til Her
tuginde Elisabeth af Meklenborg, med hvem Zitzewitz stod i Brevveks
ling ; gennem hende vilde Sagen lettest kunne ordnes. Hertuginde
Elisabeth tog sig ogsaa med stor Iver af Sagen. Kongens betroede
Kammertjener Hans Spiegel aflagde i den Anledning flere Besøg i
Meklenborg, og endelig var Sagen saa vidt ordnet, at Kongen den 30.
Sept. 1571 indbød Hertug Ulrik og Hertuginde Elisabeth af Meklen
borg til at besøge sig paa Nykøbing Slot p. Falster den 27. Okt. Det
var da Meningen, at de skulde medtage Prinsesse Margrete, da Kongen
na engang havde bestemt, at han ikke vilde gifte sig med nogen, han
ikke havde set. Ogsaa den gamle Jakob Zitzewitz fik en Indbydeise 2.
Da imidlertid Kongens Moder, Enkedronning Dorolhea, døde den 7.
Okt., sendte Kongen Afbud 11. Okt. 3 — maaske havde han endnu
ikke helt slaaet Anna Hardenberg ud af Hovedet —, Mødet maatte nu
opsættes, indtil hendes Begravelse var overstaaet. Kongen blev dog i
Anledning af denne Udsættelse udsat for el stærkt Tryk fra sine for
nemsie Raadgiveres Side, og den 15. Okt. afgik der nye Skrivelser til
Hertug Ulrik og Hertuginde Elisabeth*. Kongen skriver i Brevet til
Hertug Ulrik, cd han paa Grund af sin Moders uformodede Dødsfald
har tilkendegivet Hertug Ulrik sin Mening om den bevidsle Handel
gennem Hans Spiegel og- gjort nogle andre Forslag — hvilke disse
var, angives dog ikke —, men derefter havde Kongens fomemste og
gehejmeste Raader, som han i en Fart havde sammenkaldt for at for
handle med dem om den bevidste Sag og om Moderens Begravelse,
1 Angaaende Frederik Ils Forbindelse med Anna Hardenberg se: Bricka,
Frederik IFs Ungdomskjærlighed, og navnlig de af G. L. Wad fra Hauptstaats
archiv i Dresden fremdragne Oplysninger i »Breve til og fra Herluf Trolle og
Birgitte Gjøe« II. 141—44, 188 ff. 2 Ausl. Beg. 1569—71, 531 ff. 3 Ausl.
Beg. 1569—71, 535 ff. 4 Ausl. Beg. 1569—71, 543 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
