Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 1578. 28. Aug. Nr. 25.
i" Skrivelser af 28. Juni og 10. Sept. x forsvarede Frederik II sig
kraftigl mod de mod ham rejsle Beskyldninger: Czaren havde seiv
opfordret ham til at sætte sig i Besiddelse af Slottene i Wieck og
lovet, at han saa ikke vilde angribe dem. Han havde derefter med
store Ofre bragt Slottene i sin Magt, og det var saa langt fra, at det
havde været til Gavn for Sverrig; man havde iværtimod derved faaet
de tyske »Hofleute« til at træde ud af svensk Tjeneste, hvilket havde svæk
ket den svenske Krigsmagt i Lifland. Fordringen om, at Frederik II
skulde overdrage Øset og Slottene i Wieck til Hertug Magnus var
ganske uberettigel. Kongen havde ganske vist i sin Tid overdraget
Hertug Magnus disse Lande, men denne havde siden seiv opgivet dem
og løst Stænderne fra deres Ed til ham. Paa Fredskongressen i Stet
tin havde Kongen alligevel gjort sig al mulig Umage for, at disse
Lande igen kunde blive overdragne til Magnus, og havde af den Grund
paadraget sig meget Had, men efter Stettinerfreden kunde Kongen kan
overlade Landene til Magnus, nåar denne havde opfyldt de i Trak
taten siillede Betingelser. Forøvrigt var Forbundet af 7. Aug. 1562
kun sluttet mellem Kongen og Czaren og ingen anden; de nævnte
Lande var heri blevne tilkendle Kongen af Danmark, der havde faaet
Ret til at overdrage Forvaltningen af dem til Hertug Magnus eller en
anden. Kongen havde i enhver Henseende overholdt Forbundet med
Rusland og ved sin Hævdelse af den fri Skibsfart paa Narva først
paadraget sig Krig med Sverrig og siden Had og Vrede hos flere an
dre Stater. Han havde ogsaa bestandig paalagt sine Befalingsmænd
paa Øset og i Wieck at holde godt Naboskab med Rnsserne, og var
der sket noget herimod, var det uden hans Vilje og Vidende. Han for
langte nu en udtrykkelig Erklæring af Czaren om, hvorvidt han vilde
overholde Forbundet eller ej.
Man var dog i Danmark ret bekymret for Besiddelserne i Wieck,
og Kongen paalagde i gentagne Skrivelser 2 paa det bestemteste Stat
holderen Claus v. Ungern ikke i nogen Maade at indlade sig paa
Fjendtligheder mod Russerne, men føre en saa forsigtig Politik som
muligt, da han jo vidste, hvor udsatte Besiddelserne i Wieck var, og
ikke give Russerne den mindste Anledning til Uvilje. Han skulde
trække Krigsfolket tilbage fra Adelsmændenes Gaarde i Lifland og lade
Lode og Leal nedrive, da disse Slotte ikke var noget værd og Besæt
ningen paa dem krævede stor Bekostning. Al Forsigtighed hjalp dog
ikke noget. Under Paaskud af, at Claus v. Ungern stadig understøt
tede Ruslands Fjender, faldt de russiske Befalingsmænd i Jan. og
Febr. 1576 ind i Wieck og erobrede uden synderlig Modstand Hapsal,
Lode og Leal, ja de gjorde endog et Plyndringstog til Øset. Frederik
II blev i den Anledning meget forbitret paa Claus v. Ungern, der
virkelig synes hemmeligt at have understøltet Ruslands Fjender 3, og
1 Ausl. Reg. 2 Fr. II t. Cl. v. Ungern 4/10, 25/10 1575, % 1576 (Ausl.
Reg.). 3 Fr. II t. Cl. v. Ungern 12/4, 3/5 1576 (Ausl. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
