Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 1578. 28. Aug. Nr. 25.
Arild Ugerup og Sekretær Poul Wernicke. Disse skulde fremhæve, at
Kongen altid havde ønsket at leve i godt Naboskab med Rusland og i
enhver Henseende havde overholdt Forbundet af 7. Aug. 1562. Han
havde stadig afslaaet de Opfordringer, der rettedes til ham om at
forhindre Handelen paa Narva, hvilket havde vakt stor Mistanke mod
ham hos andre Magter, og det havde derfor forundret ham i høj
Grad, at Czaren vilde beskylde ham for at have brudt Freden. Han
havde aldrig givet Claus v. Ungern Ordre til at foretage sig noget
mod de russiske Befalingsmcend i Liftand, tværtimod paa det bestem
leste forbudt ham del. Claus v. Ungern havde ogsaa erklæret, at det,
han havde gjort, var foranlediget ved, at Czarens Krigsfolk var trængte
ind i Kongens Besiddelser og havde plyndret og bortført dennes Un
dersaatter. Paa Grund af de russiske Klager havde Kongen dog for
længst afskediget Claus v. Ungern som Stalholder. — Hvad de Betin
gelser angik, hvorpaa Forbundet skulde sluttes, skulde Gesandterne, da
Czaren i sit Lejde havde erklæret, at han vilde forhandle om en Be
kræftelse af det gamle Forbund, principaliter holde paa dettes Bestem
melser. Som danske Besiddelser skulde anerkendes: Øsel med tillig
gende Øer, som Dagø og Mona, Grosse Sund, de Slotte og Stæder i
Wieck og Kurland, som Biskopperne havde haft, Domkirken i Reval
og Slotlene Hapsal, Lode og Leal i Wieck, hvilke 3 Slotte Czaren der
for hurligst muligt skulde overlevere til den danske Stalholder Johan
Uexkull, De samme Bestemmelser som i det forrige Forbund om
Handelsfrihed for begge Parters Købmænd, Fritagelse for Arrest og fri
Passage for begge Parters Gesandter og Post maatte bevilges. Czaren
skulde give sine Befalingsmænd paa den norske Grænse Ordre til at
afholde sig fra alle Indgreb i Kongens og hans Undersaatters Rettig
hed ind over den gamle Grænse, og der skulde træffes Aftale om et
Møde paa Grænsen, hvor Gesandter fra begge Sider skulde undersøge
Forholdene og sætte Grænsen i den gamle Stand. Endvidere skulde
Czaren forpligte sig til at frigive alle de Folk, som hans Hærførere
havde bortført, da de gjorde Indfald i Øsel og Wieck, og erstatte dem,
hvad der var frataget dem. Mærkede Gesandterne imidlertid, at Cza
ren paa ingen Maade vilde afstaa Hapsal, Lode og Leal, skulde de
under Henvisning til hans tidligere Tilbud kræve en Pengeerstatning
og først forlange 100,000 Dir., men maatte siden gaa ned til 40,000
Dir., og tilsidst til 30,000 Dir. Kunde der absolut ikke opnaas nogen
Erstatning, maatte de til allersidst lade Fordringen heroin falde, nåar
Czaren vilde renoncere paa Øsel med tilliggende Øer og de Steder i
Kurland, som Biskoppen havde haft. De skulde bestræbe sig for, at
Forbundets Tekst blev saa forslaaelig og tydelig som muligt, og passe
paa, at der ikke indsattes nye Arlikler, hvorved Kongen kom til at
Frankfurt 1608 (oversat paa Dansk i Resen, Frederik Il’s Krønicke S. 398 ff.).
U. gaar her let hen over de politiske Forhandlinger for at dække sin egen
Skyld og dvæler navnlig ved Skildringen af Russernes Rarhari og den hen
synsløse Rehandling, Gesandtskabet fik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
