Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 25. 1578. 28. Aug. 397
talen renskreves, for at der ikke skulde sættes noget ind etter ndelades
noget. De fik ogsaa samme Aften af den russiske Tolk Koncepten til
det Eksemplar af Traktaten, som de skulde udstede. De Danske rel
tede heri Udtrykket >->begnadigeh< i Ingressen til »bewilliget«, slettede
en af Russerne indsat Passus: »und das wir uns in den friedesjaren
unter uns beschicken sollen von beiderseits mit unsern grossen gesan
ten, die da zwischen uns solche sachen mogen verhandelen«. End
videre slettede de i § 7 Ordene: »und durch derselben herschaften
und koningreich Dennemarcken durch den Sundt des koniges zu Schwe
den beståtte angenommene ubersehische kriegesleute auf der Kai. Mat.
erbe die Naugartische schtosser nicht durchzugeslalten«.
Den næste Dag havde de en ny Forhandling med de russiske
Raader. Disse gjorde ingen Indvendinger mod »bewilliget« for »be
gnadigeU. Udeladelsen af den af Russerne indsatte Passus om For
handling under Freden stødte derimod paa stærk Modstand hos Rus
serne, og de danske Gesandter maatte iilsidst gaa ind paa følgende
Affattelse: -»und do es in benanten friedesjaren uns gelegen sein wurde,
gesanten zu schicken, so mogen wir auf beiden seiten unsere gesanten
schicken, welche zwischen uns mogen die sachen aufs beste verhan
deln«. Angaaende Affattelsen af A rtiklen om Forhindring af Krigs
folks Passage gennem Sundet stod dog den skarpeste Strid. De Danske
hævdede, at denne Artikel var overflødig, da Kongen jo i Forvejen
havde lovet ikke at ville støtte Czarens Fjender med Folk eller Penge
og ikke tillade dem at antage Folk i sine Lande. Han vilde heller
ikke lade nogen Krigsmagt passere, men det var ham umuligt at passe
paa enkelte Personer; han kunde ikke undersøge alle Skibe, da der
aarlig passerede flere Tusinde gennem Sundet, og enkelte Personer
kunde derfor stjæle sig igennem, og man kunde af den Grund siden
beskylde Kongen for at have brudt Traktaten. De russiske Raader
erklærede dog, at uden Optagelse af en saadan Artikel blev der ingen
Traktat af, da Czaren i Forvejen saa med slor Mistro paa Venskabet
mellem Danmark og Sverrig; man tænkte derved heller ikke paa en
20-30 løse Personer, men kun paa, at den ganske Konge med Forsæt
lod Folk passere. De danske Gesandter gik derefter ind paa følgende
Affattelse: »durch derselben herschaft und koningreich Dennemarck
den Oresund dem konige zu Schweden keine kriegesmacht wie
der des keisers und grosfursten Naugartische schtosser und gebiete
auch erbe in Liflandt und Curlandt nicht zu gestalten « med følgende
Tdføjelse: »ausgenommen dieselben, so sich wieder unsern wissen und
willen durch unsere lande heimtich durchstelen oder unterm schein
anderer gewerbe durchziehen und hernach an den konig in Schweden
sich m dienst begeben mochten, welchs diesem aufgerichteten frieden
zu entkegen nicht soll verstanden oder angezogen werden«, hvilken
Tdføjelse de russiske Raader gik ind paa. — Da Czaren havde Hast
med Traktatens Udfcerdigelse, blev man, for at fremskynde denne, enig
om, at Sekretær Poul Wernicke endnu samme Aften skulde renskrive
paa Pergament det fra dansk Side udstedte Eksemplar i den russiske
Kunsters Gemak. De danske Gesandter kom nu frem med deres Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
