Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 25. 401
1578. 28. Aug.
vise til den Fare for en øjeblikkelig Krig, som man vilde have udsat
sig for ved at afslaa den 15aarige Fred; han og hans Kollegaer havde
ogsaa i enhver Henseende under Forhandlingerne fremført det, som
deres Instruks paabød dem, men Forholdene havde været yderst vanske
lige, og et Gesandtskab kunde ikke udrette saa overordentlig meget i
et fremmed Land; det maatte i Virkeligheden nøjes med, hvad Lan
dets Hersker vilde indrømme; det samme maatte de nu her i Landet
værende russiske Gesandter ogsaa gøre. Efter Instruksen havde de
desuden Fuldmagt til i Tilfælde, som ikke omtaltes i denne, at handle
efter deres »begavede Forstanda, og et saadant Tilfælde var indtruffet, da
Czaren mod sit Løfte i Lejdet nægtede at slutte en evig Fred. Nåar de
beskyldtes for ikke at have tåget Forbehold med Hensyn til Kongens Rati
fikation, var det ikke ganske rigtigt De havde med Vilje ikke overleveret
deres Fuldmagt til Russerne, saa Czaren havde i Virkeligheden ikke noget
Revis for, at de havde handlet i Kongens Navn. Det af dem udstedte Eks
emplar af Traktaten havde de russiske Sendebud med sig; dette Eksem
plar skulde, nåar disse kom til Danmark med det, omskrives og forsynes
med Kongens Segl for at faa Gyldighed; nåar det ikke skete, faldt
Traktaten bort. Og Kongen havde al god Grund til at nægte at gaa
ind paa Traktaten, da den faktisk allerede var brudt af Czaren. Denne
havde ikke, som lovet, frigivet de danske Fanger; han havde ikke,
som fastsat i Traktaten, villet give de Købmænd, der var fulgte med
det danske Gesandtskab til Rusland, Tilladelse til at handle i Moskva
og Narva, ja han havde endog laget deres Varer fra dem mod Løfte
om Retaling, inden de forlod Rusland, men de havde ikke desto min
dre ikke faaet saa meget som en Skilling. Der var ogsaa fra russisk
Side sket Utilbørligheder ved selve Traktatens Udfærdigelse. Øen Dageden
[Dagø] var som hørende til Øsel tilskrevet Danmark, men samtidig var
en 0, Dodona, tilskrevet Rusland; de Danske havde under Forhand
lingerne gjort opmærksom herpaa, da de var bange for, at det var
den samme 0; de russiske Raader havde dog erklæret, at det var to
helt forskellige Øer, men i Virkeligheden var der kun én 0, som alt
saa var tilskreven begge Magter. Endvidere havde Czaren efter Kors
kysningen ganske imod det aftalte forandret Aarstallet for Mødet
paa den norske Grænse fra 1579 til 1580. Der var altsaa mere
end Grunde nok for Frederik II til at nægte at ratificere Trak
taten. Arild Hvilfeldt vilde dog ikke anerkende dette Forsvar. Det
var uomtvisteligt, at Gesandterne havde overskredet deres Instruks, og
den i Instruksen indeholdte Bemyndigelse til i visse uforudsete Tilfælde
at handle efter Konduite kunde paa ingen Maade berettige dem til
at afvige fra Instruksens klare og bestemte Paabud. Efter Traktaten
var det ogsaa dem, der havde begæret en 15aarig Stilstand, ikke Rus
serne, der havde tilbudt den. Rigsraadsdommen kom da ogsaa til at
gaa ud paa, at Gesandterne skulde staa Kongen til Rette, fordi de
havde handlet mod deres Instruks 1.
1 Rigsraadets Dom af 14. Juli 1579 (Domme, Tingsvidner og Forpligtelser
Nr. 116). Jvfr. Kane. Brevb. 1576—79 S. 673, 681. Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 217 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
