Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471
Nr. 27. 1579. 5. Juli.
Erstatning for det Salt og de andre Varer, han havde tåget af Skibene,
give Hamborgerne fri Sejlads og Handel i sine Riger og Lande, ligesom
de havde haft efter Traktaten af 4. Maj 1562, og ophæve Lastepengene
for Hamborgernes egne Varers Vedkommende. Gesandterne maatte
lade Mæglerne opsætte Traktaten, men skulde passe nøje paa, at den
ikke kom til at dreje sig om de Stridigheder, der var mellem Hamborg
og Hertugerne af Holsten angaaende Subjektionen og andet.
Den 17. Juni aabnedes Forhandlingerne paa Raadhuset i Flens
borg. For Hamborg var mødt de to ældste Botgemestre Albert Hacke
mann og Herman Wetken, Raadmændene Lie. Nicolaus Vogler og
Paul Grote og nogle Sekretærer. For Sachsen mødte Hans v. Seidlitz,
Hans v. Lindenow og Dr. Veit Winsheim og for Meklenborg Joachim
v. der Liihe, Dr. Heinrich Husanus og Dr. Esaias Hofmann. Da
Mæglerne mente, at en direkte Forhandling mellem de stridende Par
ter kan vilde føre til yderligere Strid og Bitterhed, erklærede de, at
de først vilde forhandle særskilt med hver især for at lære deres
Standpunkt at kende, og derefter vilde de stille Mæglingsforslag. De
kongelige Raader fremlagde et Vidnesbyrd af nogle Biskopper og Adels
mænd af 11. Nov. 1487, der gav Oplysning om Christian Fs Privi
legier til Hamborg og viste, at Hamborgernes Rettighed paa Elben
kan gjaldt ovenfor Byen, ikke nedenfor Byen ned til Havet 1. Det a]
Kong Frederik I til Byen givne Privilegiebrev af 13. Aug. 1524, som
Hamborgerne ander de tidligere Forhandlinger havde lagt stor Vægt
paa, viste ogsaa, at Frederik I ingenlunde havde givet Afkald paa sin
Højhed paa Elben; han lovede jo heri, at han, hvis Hamborg kom i
Strid med de Fyrster, der ejede Landet ovenfor Byen, eller der kom
Dyrtid paa, vilde forbyde Udførsel af Korn paa Elben fra Hertug
dømmerne, indtil Hamborg og Hertugdømmerne var forsynede; del
viste, at han mente at have Højheden paa Elben. Christian III havde
heller ikke viltet anerkende Hamborgs Rettighed paa Elben, hvilket de
tidligere nævnte Forhandlinger 1550, 1553 og 1555 noksom viste. Men
da Kongen kan havde bevilget Mægling i hans egen Strid med Ham
borg og Spørgsmaalet om Højheden paa Elben ogsaa angik hans Far
brødre Hans og Adolf, foreslog de danske Raader, at delte Punkt, med
Forbehold af begge Parters Ret, ligesom i 1562 henvistes til en fredelig
Forhandling i Holsten og, hvis den mislykkedes, til retslig Afgørelse.
— Hamborgerne hævdede, at deres Højhed paa Elben var sikret dem
ved kejserlige Privilegier; denne Rettighed var heller aldrig tidligere
bleven bestridt, og Kongen seiv havde ogsaa anerkendt den i Traktaten
af 4. Maj 1562. De maatte ogsaa kræve, at delte Spørgsmaal blev
endelig afgjort nu; Byen skulde jo betale en stor Sum Penge og kunde
ikke risikere, at Striden igen blussede op som efter Traktaten af 1562.
Raadet havde været nødt Ul at klage til Kammerretten, da Borgerne
trængte saa stærkt ind paa det, og det mente ogsaa, at Sagen hørte
derunder, da Elben var en Flod i det romerske Rige, men det havde
1 Tr.: Materiallen zur Statistik der dånischen Staaten III. 305—8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
