Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 1580. 12. Okt. Nr. 28.
reich j anstadt des resten friedesgeldt / fur silber kapfer zagesteldt \
wardt draus diss gemacht / in weniger zal siebenzig und acht«; den
stettinske Fred var ikke købt for Penge og Frederik II havde seiv be
gæret Kobberet. (Svar: Rimet var kan sat for at skeine Skytset fra
andet Skyts, ingenlunde for al håane Kongen af Sverrig. Af Mangel
paa Instruks kunde de ikke, som de Svenske havde forlangt, forpligle
Frederik II til at skrive til Kong Johan, at Rimet ikke var sat for at
håane denne, men de vilde tåge det ad referendum og tvivlede ikke
om, at Kongen vilde skrive en saadan Skrivelse).
Den 9. Okt. overgav de danske Kommissærer deres Klager skrift
ligt, hvorpaa de svenske svarede 11. Okt.: 1. Det forbødes Indbyg
gerne i Skaane, Halland og Blekinge at udføre nyttige Varer af Sver
rig og det tillodes ikke danske Undersaatter at opslaa deres Boder og
sælge deres Varer paa almindelige Markeder i Sverrig, før de rette
Markedsdage var forbi, skønt der ikke lagdes svenske Undersaatter
nogen Hindringer i Vejen i Danmark. (Svar: Skal blive undersøgt
og afskaffet). 2. De svenske Fogder paa Grænsen ville ikke tillade
Udførsel af Heste fra Sverrig, medmindre der gives dem Gåver derfor.
(Svar: En almindelig Tilladelse til at udføre Heste fra Sverrig kan
ikke gives, saalcenge Sverrig har Krig). 3. I Stockholm paalægges der
de Danske forskellige Smaaafgifter. (Svar: Skulle blive afskaffede,
dog ikke Pæle- og Bropenge, som baade inden- og adenlandske maa
svare). 4. / Varberg Len og andensteds gjorde svenske Undersaatter
Indgreb over Grænsen. (Svar: ’Mene ligesom de Danske, at Lens
mændene og andre fornuftige Folk kunne undersøge og afgøre Stridig
hederne paa Grænsen). 5. Danske klage over, at de ikke kunne faa
deres Tilgodehavende i Sverrig. (Svar: De skulle blive hjulpne dertil,
nåar de begære det; det samme skal man gøre i Danmark Uge over
for de Svenske). 6. Danske Adelsmænd, der have Gods i Sverrig,
skulle inden en vis Tid hjælpes til Ret. (Svar: Dette loves, nåar man
i Danmark ogsaa vil hjælpe svenske Adelsmænd, der have Gods i
Danmark, til Ret). 7. Kongen af Sverrigs Ritmester Jørgen Uexkul
havde i 1572 gjort Indfald i Arnsborg Len og opfordret Besætningen
til at overgive Slottet til Hertug Karl af Sverrig, til hvem det romerske
Rige skulde have overdraget Slottet med Kongen af Danmarks Sam
tykke. (Svar: Kongen af Sverrig havde været uvidende om Jørgen
Uexkuls Forehavende, men forøvrigt havde han haft samme Ret til at
angribe Arnsborg, der tilhørte den fra Stettinerfreden udelukkede Her
tug Magnus, som Kongen af Danmark havde haft til at angribe Son
nenburg). 8. Endvidere klagede de Danske over, at Kongen af Sver
rig først i 1578 havde betalt det resterende Skyts og Resten af Løse
summen for Elfsborg og ligesaa over Johans tvetydige Optræden i
Lifland 1575 baade med Hensyn til Brevet til Rytterne af 29. Maj og
Overdragelsen af Sonnenburg tit Hertug Magnus af Sachsen-Lauen
borg. De svenske Kommissærer svarede hertil, at Pengene og Skytset
jo nu var betalt, og at det i Lifland nærmest var Kong Johan, der
havde Grund til at beklage sig. 9. Med Hensyn til Sejladsen paa Narva
fremførte de danske Gesandter de i deres Instruks indeholdte Klager
og fremhævede navnlig det urimelige i, at Kong Johan seiv gav frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
