Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 1581. 12. Aug. Nr. 29.
overleveret dem, havde de den 29. Juni en Konference med de her
tugelige Kommissærer. De erklærede, at hvis disse bestemt holdt fast
ved deres tidligere Fordringer, kunde de intet udrette, og da det var
deres Herrer meget om at gore at faa Striden hilagt, anmodede de
dem om at raade Hertug Adolf til at vise sig imødekommende, særlig
da der var forskellige Tvivlsmaal med Hensyn til hans Paastand om
at være Enearving til Godserne i Slesvig og paa Femern efter dansk
Lov. De mente af flere Grunde, at de af de hertugelige i Haderslev
fremførte Grunde herfor ikke holdt Stik. Det var uomtvisteligt, at
Slesvig og hemem fra gammel Tid af var Len af Danmarks Rige,
og det var ogsaa anerkendt ved Traktaten og Forleningen i Odense ;
men da det var forlenet som et fyrsteligt Fanelen, kunde Jydske Lovs
Årvegangsregler ikke finde Anvendelse paa det; der var jo ikke mere
saadanne fyrstelige Len i Danmark. Blodfanen og hele Forleningen
i Odense med Lenspligt, Lenstjeneste og Succession i mandlig Linje
viste ogsaa, at det var et Mandslen, i over 130 Aar havde heller ingen
Kvinde besiddet det. Ved Delingerne var der desuden ingen Forskel
gjort mellem Slesvig og Holsten. De var delte som ét Corpus. Mæg
lerne maatte derfor holde for, at man i den slesvigske Lenssag maatte
følge den kejserlige Lensret, det gjorde man ogsaa overalt, hvor der
ingen særlig Lensret var. De gjorde endvidere opmærksom paa, at
man ogsaa ved tidligere Stridigheder om Lenet Slesvig havde fulgt den
kejserlige Ret, saaledes ved Nyborgdommen 1413 og ved Kejser Sigis
munds Dom 1424. Under Kejserne Henrik og Otto I havde Slesvig
ogsaa været et Periinens af det romerske Rige og havde da uden
Tvivl været det romerske Riges Ret undergivet. I den Række Betænk
ninger, som de kongelige Kommissærer havde overgivet, havde ogsaa
de fornemste Retslærde billiget Kongens Standpunkt. De raadede der
for Hertug Adolf til ikke at staa saa stift paa sit Standpunkt, særlig
da en retslig Kendelse vilde være vanskelig at opnaa, thi hvem skulde
være Dommer 1.
De hertugelige indgav derefter til Forsvar for deres Standpunkt
et udførligt Skrift, hvori de imødegik Mæglernes Argumenter og navn
lig søgte at bevise, at Slesvig og Femern efter de Udtryk, der brugtes
i Kong Valdemars Lensbrev 1326 til Grev Gert paa Hertugdømmet
Slesvig og i Kong Christoffers Lensbrev 1328 til Grev Johan paa Fe
mern, ikke var rigtige Len efter kejserlig Ret; saadanne Len fandtes
jo heller ikke andensteds i Danmark. De maatte efter de i Lensbre
vene brugte Udtryk nærmest betragtes som Arvelen, som Allodialbe
siddelser, der var givet Greverne Gert og Johan for hafte Udgifier og
udviste Tjenester. Det samme tydede de senere Lensbreve paa. End
videre havde Christian I 1460 anerkendt, at han havde faaet Lenet
som Arving, hvilket ogsaa fremgik af at han købte sine Brødre ud.
Delingen 1544 og de deri indeholdte Bestemmelser om Afhændelse af
Deiene viste ogsaa uomtvisteligt, at det var Arvelen. Nåar det saa
1 Gott. Ark. Nr. 122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
