Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 1581. 12. Aug. Nr. 29.
den ene Del og Tønder Amt og Nordstrand til den anden, og da man
fra begge Sider ogsaa gik ud fra, at Haderslev og Tørning Amter skulde
tilfalde Kongen, om ikke ved Lodtrækningen, saa ved et senere Bytte 1,
var de kongelige interesserede i at faa Indtæglen af disse Amter sat saa
lavt som muligt for at faa saa meget desmere af de øvrige Godser lagte
til denne Del. Da disse Amter havde særlig stor Indkomst af Korn,
vilde de opnaa dette ved at lægge Taksterne fra :/544 Ul Grund, da
Kornet dengang kun ansloges til 1 Mk. Tønden, medens det nu kostede
3 Mk. Tønden. De hertugelige holdt dog paa, at der ikke var nogen
Mening i at lægge disse 4-0 Aar gamle Takster til Grund. De for
skellige Jordebogsafgifter burde beregnes til den Pris de nu havde.
Man blev tilsidst, paa Hertug Adolfs Forslag, enig om al lægge en
Gennemsnitspris for de sidste 12 Aar til Grund for Ansæitelsen. Om
vendt søgte de kongelige at faa Indkomsten af Tønder Amt og Nord
strand sat saa højt som muligt. Her var Landgilden betydelig lavere
end i Haderslev og Tørning Amter, da Hertug Hans den ældre havde
ladet Bønderne blive ved deres gamle Afgifter og Privilegier. De frem
hævede, at Marsklandene dog var langt frugtbarere end Gesten og havde
langt flere Indbyggere. De hertugelige gjorde herimod gældende, at
til Gengæld havde Gesten Skov til Ildebrændsel og Olden, hvilkel Marsk
egnene manglede. I Marskegnene var Jorden ogsaa Bøndernes egen,
medens Jorden i Gesten var Fæstejord. Haderslev Amt havde desuden
rigt Fiskeri. Den, der fik Marskegnene, maatte ogsaa være forberedt
paa store Udgifter til Digernes Vedligeholdelse. De hertugelige gjorde og
saa Vanskeligheder ved at regne Indtægten af den inddæmmede Gotteskog
med ved Ansættelsen af Tønder Aml, da man ikke vidste, hvor mange
Demat Land den indeholdt, og Forpagtningsafgiften ikke var fast. De
kongelige opnaaede dog tilsidst at faa Gotteskog ansat til 2500 Mk.
lybsk i aarlig Indtægt. Ligeledes stod der en skarp Strid om nogle
Penge, som Bordesholm Kloster havde udlaant. De hertugelige holdt
paa, at alle disse Penge tilhørte Hertug Adolf i Følge Traktaten af
12. Aug. 1581, medens de kongelige hævdede, at den Del af Summen,
en 13,000 Mk., der var udlaant uopsigeligt, og hvor Gældsbrevene var
udstedte til Klosteret, ikke til Hertug Hans den ældre, skulde høre til
Klosteret; Renten deraf skulde ligesom Indtægten af Klosteret regnes
med ved Delingen. Dette maatte de hertugelige gaa ind paa, derimod
skulde de udlaante opsigelige Kapitaler tilfalde Hertug Adolf.
Den lit. Sept. kunde endelig efter mange Siridigheder begge Par
ter overlevere hinanden Forslag til en Deling. De kongeliges Forslag
1 Fr. II havde 23. Aug. givet sine Kommissærer Ordre til, at de, hvis
Kongen ved Lodtrækningen fik den tønderske Del, men heller ikke før, maatte
lade sig forlyde med, at Kongen var villig til at bytte lige over. Det var at
formode, at Hertug Adolf vilde være villig til et saadant Bytte, da der var
Stridigheder mellem Haderslev Amt og Kongeriget om Grænsen mellem dem.
Disse Stridigheder vilde Hertug Adolf og hans Arvinger sikkert gerne være
fri for. Tønder Amt laa ogsaa mere belejligt for Hertug Adolf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
