Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 32. 1585. 28. Febr. 647
de fornemste af Stænderne til sig og meddele dem, at Kongen ved
Efterretningen om sin Broders Sygdom (Død) havde sendt ham over
for at undersøge Forholdene, samt paalægge dem under Trudsel om
Kongens Unaade at varetage deres Embede som hidtil og forholde sig
saaledes, som de vilde forsvare for Kongen. Hvis Kongen af Polen
derimod vilde gøre Fordring paa Stiftet, skulde Matthias Budde straks
indsende Beretning til Kongen, men ikke begive sig til Stiftet.
Den 10. Maj ankom Matthias Budde og Johan Behr til Pilten.
Matthias Budde forhandlede i de følgende Dage med Stænderne, der
erkloerede, at de intet hellere ønskede end at komme ind under Dan
mark, Den polske Statholder i Liftand, Georg Radziwil, Biskop i
Vilna, havde nok først i sit eget og senere i Kongen af Polens
Navn sendt Gesandter til dem for at opfordre dem til at overdrage
Stiftet til ham, men de havde erklæret, at de kun vilde anerkende
Kongen af Danmark for deres Herre. Stiftet var dog i en meget
sørgelig Tilstand, da Hertug Magnus havde pantsat en stor Del af
det, til Dels til meget uværdige Personer 1 .
Matthias Budde begav sig derefter til Kongen af Polen, som han
traf i Krakau 5 Juni. Da Georg Radziwil imidlertid 54. Maj havde
ladet polske Tropper gøre Indfald i Kurland Stift for med Magt at
sætte sig i Besiddelse af dette, fremførte Matthias Budde Klage herover
og bad Kongen af Polen som Kongen af Danmarks Ven forhindre
dette. Det Igkkedes ham dog, efter lang Ventetid, ikke at opnaa andei
Svar, end at Kongen af Polen vilde sende en Gesandt til Danmark
for at forhandle om Stiftet 2. I Kurland såtte Stiftets Adel og øv
rige Indbgggere sig kraftigt til Modværge mod Polakkerne. Johan
Behr overtog Kommandoen paa det stærkesle af Slottene, Pilten, og
forsvarede sig her med stor Dygtighed mod de polske Angreb. Det
lykkedes nok Polakkerne i Løbet af Sommeren at erobre Slottet Am
bolten og andre Pladser, men de led ogsaa flere Nederlag, og Kampen
udartede, særlig paa Grund af de polske Troppers Tøjlesløshed, mere
og mere til det rene Røveri, der ogsaa gik stærkt ud over de omkring
liggende polske Besiddelser 3.
Den 1. Sept. kom den polske Sekretær Jakob til Kong
Frederik II i Haderslev. Han gjorde paa Kongen af Polens Vegne
Krav paa Stiftet og klagede over, at oprørske Mennesker, særlig Johan
Behr, søgte at gøre sig til Herrer i dette, og at Kongen af Danmark
støttede dem. I sit Svar herpaa 2. Sept. hævdede Frederik II, at Stifte
med Rette tilkom ham, da de danske Konger altid havde haft Over
herredømmet over det, fordi det var grundlagt af Kong Valdemar II. I
alle Overenskomster med Polen, Sverrig og Rusland var dette Stift og
saa tilkendt Danmark, og Uge fra Hertug Magnus’s Død af havde
Frederik II som Arving haft Hovedsloltet Pilten i sin Besiddelse. Han
1 Matth. Budde t. Fr. II 14/6 1583. 2 Matth. Budde t. Fr. II 25/6, 5/8
1583. s otto Uexkull t. Fr. II 2/6, Joh. Behr t. Fr. II 17/6 1583. Busse,
Herzog Magnus S. 154 ff. * Kong Stephans Kreditiv 8/7 1583.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
