Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 32. 1585. 28. Febr. 649
Febr. 1584- —, besluttede Frederik II at forelægge Spørgsmaalet, om
man skulde antage sig Kurland Stift eller ej, for Rigsraadet. Ien
udførlig skriftlig Proposition af 5. Jan. 1584- fremstillede han de
Grunde, der talte imod og for at antage sig Stiftet. Imod talte 1. at
man derved kunde befrygte en Krig med Polen, 2. at Kurland Stift
laa saa langt borte og at man ikke kunde vente sig nogen Hjælp af
det nogensinde, men maatte være forberedt paa stadig at skulle for
svare det og have Bekostninger med det, 3. at Stiftet var saa stærkt
odelagt, at man i alt Fald i lange Tider ikke kunde vente at faa no
gen Indtægt af det. Og nåar man først havde antaget sig det, maatte
man enten forsvare det med slor Bekostning eller med Skam opgive
det. — Vægtige Grunde talte dog ogsaa efter Kongens Mening for at
antage sig Stiftet: 1. Kongen havde dobbelt Ret til Stiftet dels som
første Fundators Efterkommer, da jo Stiftet ved Katholicismens Ophør
var faldet tilbage til første Fundator, dels som Arving efter Hertug
Magnus, der havde købt Stiftet. 2. Det vilde ogsaa være beskæmmende
for den danske Nation, der tidligere havde været en Skræk for alle
Naboer, ja for hele det romerske Rige, nu at vige for det stolte og
hoffærdige Polen og lade sig Stiftet fratage af nogle omstrejfende Hobe.
3. Stiftet var desuden allerede i Kongens Magt og skulde ikke først
erobres, og Indbyggerne var villige til at vove Liv og Blod for Dan
mark. 4. Det kunde ogsaa have sin store Betydning at have et saa
dant Stykke Land iet fremmed Kongerige; det kunde altid give An
ledning hl Udvidelser, særlig da de ny Regeringer i disse Egne ikke
var synderlig stærke og Befolkningen var ked af Polakkernes Overmod
d. Tog Kongen sig ikke af Stiftet, vilde Indbyggerne, der for enhver
Pris vilde undgaa at komme under Polen, henvende sig til Kongen af
Sverrig, og han vilde sikkert med Glæde tåge sig af dem, men det
var betænkeligt for Danmark, at Sverrig skulde blive saa mægtigt i
disse Lande. 6. Den lange Afsland havde heller ikke saa meget at
sige, da Kongen jo hævdede at have »Dominium maris Baltici« hans
Grænser gik derfor Uge til Kurland, der i godt Vejr kunde naas paa
faa Dage; endvidere kunde der jo bringes Hjælp fra Gotland og Øsel.
7. Polen vilde maaske ogsaa nok, nåar det kom til Stykket, vige til
bage for en Strid med Danmark om et saa ringe Land, da Danmark
hl Søs kunde gøre Polen stor Skade uden seiv at udsætte sig for no
gen Fare, og da Polen i Forvejen havde Krig med Rusland og dets
torhold hl Sverrig var meget usikkert. Da Polen desuden aldeles in
gen Ret havde til Stiftet, mente Kongen for sin Person, at man skulde
antage sig det, men da det var en saa vigtig Sag, vilde han først
høre Rigsraadets Mening.
Rigsraadets Svar herpaa kendes ikke, men af Kong Frederik IFs
Skrwelse til Johan Behr 8. Jan. fremgaar, at Rigsraadet har gjort
stærke Betænkeligheder gældende mod at indlade sig paa større Fore
tagender i Kurland. Man var kun bleven enig om, at man ikke uden
videre vilde give Afkald paa Stiftet. Kongen skulde nu seiv skrive til
den polske Konge og opfordre denne til ikke at forstyrre ham i hans
fredelige Besiddelse af Stiftet, men, hvis han mente at have nogen
Rethghed til Stiftet Kurland, lade det komme til en mindelig Forhand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
