Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 1589. 20. Aug. Nr. 1.
skotske Gesandtskab til Danmark 1, og den 29. Juni fik de ovennævnte
Adelsmænd Ordre til straks at møde i København for at tiltræde Ref
sen til Skotland med Prinsesse Anna 2.
Siet saa hurtigt kom Ægteskabskontrakten dog ikke i Stand. Da
man kom til Forhandling med det skotske Gesandtskab, viste det sig
nemlig, at der fra skotsk Side stilledes ret vidtgaaende Fordringer.
I det Forslag å, som de skotske Gesandter indgav 9. Juli, forlangtes:
1. En Brudeskat paa 250,000 Dir. 2. De Skotske skulde nyde de
samme Privilegier og Friheder i Danmark som de Danske seiv; om
vendt skulde de Danske i Skotland nyde de samme Privilegier som
Skotterne seiv. 3. De skotske Købmænd skulde være fri for den ny
Told, den 100. Pending, som nu opkræves i Sundet og paa de danske
Toldsteder. 4. Nåar Kongen af Skotland behøver det, skal Kongen
af Danmark paa sin egen Bekostning sende ham en Hjælp paa 5000
Fodfolk og mindst 1000 Ryttere og seiv besolde dem. 5. Kongen af
Danmark skal straks forære Kongen af Skotland 3 Orlogsskibe med
alt Tilbehør og laane ham 7 Skibe paa en bestemt Tid. 6. Fra dansk
Side maa man ikke kræve Genindløsning af Orknøerne, saalænge nogen
af de to Konger lever. 7. De to Konger skulle indgaa Forbund mod
de katholske Fyrster, hvis disse ville angribe dem.
Der kunde naturligvis ikke være Tale om at indgaa paa saadanne
Fordringer. Den 10. Juli svaredes fra dansk Side: 1. Da Kong Fre
derik II seiv havde bestemt Medgiften for sine Døtre til 75,000 Dir.
eller 100,000 GL, kunde Regeringsraadet ikke uden meget tvingende
Grunde gaa højere. 2. Med Hensyn til de gensidige Handelsprivilegier
maatte man rette sig efter de gamle Forbund mellem Rigerne. Det
var ikke nødvendigt at forny disse, og det kunde heller ikke ske i Kon
gens umyndige Aar. 3. Nogen Forandring i Tolden kunde Regerings
raadet ikke indlade sig paa; det maatte vente, indtil Kongen blev myn
dig; den 100. Pending var desuden af meget gammel Oprindelse.
A. Regeringsraadet kunde ikke i Kongens umyndige Aar forpligte Riget
til den forlangte Hjælp, men nåar Ægteskabet var kommet i Stand,
vilde de to Konger jo nok hjælpe hinanden. 5. Ligesaa lidt kunde
Regeringsraadet i Kongens umyndige Aar svække Rigets Flaade ved
Foræringer eller Laan. 6. Da Frederik II for 4- Aar siden havde kræ
vet Orknøerne tilbage, kunde Regeringsraadet ikke gaa ind paa den
skotske Fordring, men hvis Ægteskabet kom i Stand, var man villig
til at lade dette Spørgsmaal staa hen, indtil Christian IV blev myn
dig. 7. Paa et Forbund, der var saa farefuldt, kunde Regeringsraadet
under de foreliggende Forhold ikke indlade sig, men hvis alle refor-
1 Jak. VFs Kreditiv for Gesandterne 18/e 1589 (Orig. Skoti. Nr. 40 b).
2 Kane. Brevb. 1588—92 S. 203. 8 Orig. p. Latin (Skoti. Nr. 40b); dansk
Oversættelse i Norske Saml. I. 455 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
