Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
1591. 17. Aug.
Nr. 4.
russiske Sendebud, der var kommen til Norge og agtede sig videre til
København 1.
I Danmark vilde man dog ikke anerkende den svenske Betragt
ning med Hensyn til den i Sverrig paalagte Udførselstold. I Følge Stet
tinertraktaten og de semre paa Grænsen sluttede Åfskede havde begge
Rigers Undersaatter fuldstændig Toldfrihed i hinandens Lande og Ret
til frit at handle der. At den svenske Konges egne Undersaatter havde
bevilget ham en saadan Told, kunde absolut ikke forpligle den danske
Konges Undersaatter til at gøre det samme. Man maatte derfor bestemt
kræve denne Udførselstold afskaffel for danske Undersaatters Vedkom
mende. Endnu vidste man ikke noget om, hvad den lii Norge komne
russiske Gesandts Ærinde var, men da man ikke havde noget udestaaende
med Rusland, kunde man ikke godt forbyde Sendebuddet at komme til
Danmark og forrette sit Ærinde; maaske kunde der ogsaa, nåar Sende
buddet kom til Danmark, blive Lejlighed til at forhandle noget til Fordel
for Sverrig. Foreløbig kunde man ikke sige noget om, nåar det fra
svensk Side foreslaaede Møde kunde holdes, da Kongen af Danmark
havde forskellige vigtige Bestillinger Uge straks til Foraaret 2. Den 5.
April 1591 foreslog det danske Rtgeringsraad Mødet afholdt den 10. Aug.
i Varberg, da Kongsbak var meget ubekvemt baade med Hensyn til Ind
logering og Tilførsel af Proviant. Det bad om i Forvejen at faa tilsendt
en Fortegmlse over alle de Punkter, som man fra svensk Side ønskede
behandlede paa Mødet, for at der kunde gives de danske Gesandter for
nøden Instruks om alt. Fra svensk Side var man dog ikke riglig tilfreds
hermed. Man foreslog 11. Maj Mødet afholdt allerede den 11. Juni og
helst paa selve Grænsen, om ikke ved Kongsbak, saa ved Yxnevalla eller
mellem Bahus og Elfsborg. Den ønskede Fortegmlse over de Spørgs
maal, der skulde drøftes, kunde heller ikke meddeles nu, da der kunde
hændes saa meget mellem Naboer, som man ikke straks kunde huske.
Da der fra dansk Side i Anledning af en nylig udstedt Toldforordning
for Sverrig var forlangt bestemt Besked om, hvorledes man i Sverrig
vilde stille sig med Hensyn til den krævede Udførselstold af Varer, som
danske Undersaatter udførte, lovede det svenske Rigsraad, at Tolden ikke
skulde blive opkrævet af danske Undersaatter før Mødet’6.
Fra dansk Side erklærede man, at man umuligt kunde besøge Mø-
1 Regeringsr. t. sv. Rigsraad 9/n 1590; Sv. Rigsr. t. Regeringsr. 6/j 1591;
Joh. III t. det danske Rigsr. 9/a 1591 (Svenske Acta I. 222, 225, 228). — Det russiske
Sendebud var i Begyndelsen af 1591 kommen til Norge nord fra, men blev liggende
i Marstrand af Frygt for Efterstræbelser fra svensk Side og kom siet ikke til
København. Han forhandlede med Kongen og Regeringsraadet, da disse i An
ledning af Hyldingen i Juni 1591 kom til Aggershus. (Jvfr. Norske Rigsr. III.
162 ff., 178 f.). 2 Regeringsr. t. svenske Rigsr. 8/s 1591; til Joh. III 8/s 1591
(Svenske Acta I 227, 229). 8 Regeringsr. t. sv. Rigsr. ’°U 1591; sv. Rigsr. t.
Regeringsr. 17/s 1591 (Svenske Acta I. 230, 232).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
