Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 1591. 17. Aug, Nr. 4
Flaade og store Bekostninger. I Kongens umyndige Aar kunde Rege
ringsraadet ikke indlade sig paa saa farlige Foretagender. Derimod var
man stadig villig til at mægle mellem Sverrig og Rusland. 2. Angaaende
de 3 Kroner var man baade villig til at lade Processen finde Sted og
indrømme mj Udsættelse. 3. Angaaende den russiske Gesandts Ærinde
havde Regeringsraadet tidligere skrevet til det svenske Rigsraad. 4. Fra
dansk Side erkendte man del berettigede i den svenske Fordring om, at
de danske Undersaatter, der besad Jordegods i Sverrig, skulde gøre Ros
tjeneste deraf hvis Jordegodset da var saa stort, at der burde gøres Ros
tjeneste af det, men de danske Undersaatters Undladelse deraf skyldtes
maaske kun, at de ikke var bleven mindede derom. Dette skulde de
blive, hvis] de Svenske vilde opgive Navnene paa dem, der besad saa
dant Jordegods. 5. De Danske lovede at skaffe en Hovedkvittering for
Løsesummen for Elfsborg, men de tidligere givne Specialkvitteringer
skulde saa leveres tilbage.
De Svenske var ikke tilfreds med de Danskes Svar angaaende For
hindringen af Sejladsen nord om Norge og indgav samme Dag et nyt
Forslag: For at hindre denne Sejlads vilde den svenske Konge lade ud
ruste nogle Orlogsskibe, og de forlangte nu, at disse Skibe skulde have
Lov til at sejle paa de norske Strømme, søge ind i de norske Havne og
der faa hvad de behøvede for en rimelig Betaling. De henviste til, at
man indrømmede Englændere, Franskmænd og andre, der ikke havde
saa gamle Forbund med Danmark som Sverrig, en saadan Ret, og at
man i Afskeden 1580 havde vedtagei, at den ene Part maatte sende Or
logsskibe over den anden Parts Strømme. — De danske Gesandter er
klærede straks, at de ikke kunde gaa ind herpaa, og bad indtrængende
om, at man fra svensk Side ikke vilde gøre saadant i Kongens umyndige
Aar, da det vilde kunne se ud, som om den danske Konge ikke var fri
ikke var Herre over sine egne Strømme. Henvisningen til Afskeden
1580 gjaldt ikke, da denne ikke hjemlede nogen af Parterne Ret til at
foretage sig noget fjendtligl paa den anden Parts Strømme.
Fra dansk Side havde man den 12. Aug. ligeledes overgivet sine
Klagepunkter. De omfattede de i Instruksen af 22. Juli ncevnte Klager
over 1. Paalæg af Udførselstold i Sverrig; 2. Udrustning af Skærbaade,
da den russiske Gesandt laa i Marstrand; 3. de svenske Krigsfolks Drab
af nogle af den danske Konges Lappefinner; 4. Hindring af danske Un
dersaatters Handel paa de svenske Markeder, idet man ikke olene forbød
dem al handle paa Markederne, før disse var forbi, men ogsaa såtte
Laas for deres Boder eller ødelagde disse; 5. Forholdelse af danske Un
dersaatters Tilgodehavende i Sverrig og 6. den Tvang, der øvedes mod
danske Skippere for at faa dem til at føre svenske Krigsfolk til Lifland.
— De svenske Gesandter svarede herpaa den 13. Aug.: 1. Da de svenske
Undersaatter ogsaa maatte svare Told i Danmark af det, de udførte,
baade ved Sildefiskeriet ved Marstrand og overalt ved Udførsel af Heste
og Øksne, kunde man ikke beklage sig over, at Danske maatte gøre det
samme i Sverrig. Hvis de Svenske blev fritagne for at Told, vilde de
Danske ogsaa blive det. 2. og 3. Punkt bestred de Svenske foreløbig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
